Dagbøger 1921

  1921 Februar Februar 1921
13. S. Var Ejnar til Bidstrups. Vi fik ærter til Middag
 
  Juni Juni 1921
12. S. Gik Far, Mor, Betty og Børnene til Gudhjem. Vi gik Kl. 3½, men da vi var kommet ned i vor Skov begyndte det at regne, saa vi maatte staa der i nogen Tid. Da vi var kommet ned i en lille Skov ved Banelinien standsede vi fordi der var saa mange Jordbær. Endelig kom vi til Gudhjem. Først gik vi lidt i Markmanns Have og saa os om, bagefter gik vi rundt i Byen og ned ved Havnen. Vi var inde hos en Konditor, og fik os hver et Par Kager. Saa gik vi en Tur udenom Byen, og var nede i Holkedalen. Ved 7 Tiden var vi igen i Markmanns Have, hvor vi spiste Aftensmad, bagefter var inde og drak Kaffe. Vi fik os hver en Banan og Inger og Helga fik ogsaa I Stedet for Kaffe, hver et Negerkys og en Flaske Sodavand. Lidt senere gik vi hjem, vi kom hjem ved 10 Tiden. Bøf og Rabarbergrød
17. F. 3 i Skole da vi kom hjem var vi oppe at hakke Roer. Brødkusken var her. Stegt Sild og Jordbær
18. L. Mor og Anna Valborg cyklet til Rønne. Anna Valborg skal have Tænder trukket ud. Petria Clausen var her efter Mælk. Stegt Flæsk og Sagovælling
19. S. Pandekage og Jordbær. Egner var væk. Mor og Anna Valborg kom hjem igen.
20. M. Betty cyklet til Neksø. (Egnen). Stegt Flæsk og Rabarbergrød. Her var en gammel Mand og solgte Bøger. Stort Regn om Aftenen. Mor var i Brugsen og paa Stationen
21. T. Jeg har været paa Stationen. Mor og Anna Valborg cyklet til Læsemøde. Asta Gregersen været her med en Flæskeskinke. Betty cyklet hjem. Egner væk. Kogt Flæsk og Brødsuppe
22. O. Jeg kom først hjem fra Skole Kl. 5. Her var i Bilen Onkel Kristian, Markus med Toget, Frk Mortensen, Tante Emilie og Dris, Moster Petra, Ellen og Hedvig. Fra Hoppegaard Fru og Hr Rasmussen samt Ødelborg og med dem Peter Smidt og Hustru. Rigmor og Jenny kom om Aftenen. Jeg fik en Bog af Mor, hver 3 Stk. Chokolade af Helga og Inger, en Napoleons Kage af Anna Valborg, af Faster Karoline en Æske Brevapapir, af Bedstefar 10 Kroner, af Faster Hansine tøj til en Kjole og ½ Pund Chokolade, af Ellen en Pose Chokolader, en Bog af Rigmor, en Kop af Hoppegaards, et Kort fra Faster Marie og et fra Agnes Kure. Roser fra Tante Emilie fik jeg ogsaa. Sølvske af Eva M. Til Middag fik vi Lungepølser og Brødsuppe og Jordbær
23. T. Valborg Kure var her og spurgte om vi vilde give Penge til en Gave til Pedersen. Vi brændte 7 Blus og Aktor, Dorthea, Frede, Inger Kofoed med Kaj og Ella, samt Martin fra Pihls. Vi begyndte at køre Kløver ind. Opstuvede Kartofler og Skinke samt Sødsuppe
24. F. Vi kørte ind. Andreas Kofoed var her og hjalp os. Stegt Sild og Sødsuppe. Østermarie løb bort
25. L. Vi kørte ind
26. S. Var vi paa Egeskov. Egner fandt Koen paa [???]
27. M. Hakkede vi Roer. Her var en Mand med [Butter?]
28. T. Var Mor og jeg med Egeskovs i Dalslunde og plukkede Blaabær. Vi kørte i Landauere, vi var 8 nede i Vognen og 2 paa Bukken, Hans Kærgaard var cyklet i Forvejen. Da vi kom derhen drak vi først Kaffe, bagefter plukkede vi Blaabær og saa gik vi og saa paa Hans's Planteskole. Klokken 8 var vi ned og spiste Pandekager og Kl 8½ kørte vi hjem. Da Mor og Jeg kom af ved de Blindes var Kl. 9½
29. O. Var det Dyrskue. Mor, jeg, Anna Valborg, Helga og Inger kørte med Pihls, og Far cyklede. Hansine og Hans Nielsen fulgte med os hjem om Aftenen.
30. T. Var Ejner og Betty til Dyrskue, Betty tog af Sted og Formiddagen og Ejner om Eftermiddagen. Hans Nielsen kørte til Rønne, og Hansine, Mor og Inger kørte med til Buggemøllen
 
  Juli Juli
1. F. Hans Nielsen kom tilbage.
2. L. Fik vi en Feriepige fra København, som hed Gerda Svendsen, og var 8 Aar. Laura Nielsen var her. Mor var til Mejeriudbetaling.
 
  December December 1921
24. Det var Juleaften. Jeg fik 2 Bøger: Omkring Gadekæret og Det glade Kompagni; en Toiletspejl, en Opskrivningsbog og en Kop. Anna Valborg fik et Lommetørklæde, en Sølvske fra Egeskov, En Æske Brevkort, Et Spejl, Glansbilleder. Helga fik et Syskrin, hjemmelavede Dukkemøbler, En lille Mand.. Vi fik tilsammen Gryder og Pandejern og en Farvelade. Silkepapir i forskellige Farver, Notesbog og Blyant, Dukkekroner, Malebog og Julebog. Inger fik Dukkemøbler, Springtov, Dukketelefon, Blyant, Nipsnaale og Pude, Chokoladestang og Silkepapir, Hansine fik 2 Flasker Kolonje, Julestjernen, Lommetørklæde, Brevpapir. Mor fik 2 halvfærdige Lyseduge, en pynte Urtepotte, en Glasskaal en Pakke Figen. Betty fik 6 Lommetørklæder, en Sølvske, et Underliv og en Æske Brevpapir. Hans fik et Æggebæger med Nathue. Far fik en Almanak, en Flaske Vin, Ka[?]ret og et Tændstiketui. Børnene fik hver et Julehæfte
25 Hansine var syg. Mor, Far, Inger og jeg var paa Agerbygaard. Betty var i Kirke. Anna Valborg til Egeskov.
26. Mor og jeg var i Kirke og Ella Thorsen fulgte med hjem. Betty var væk. Hansine laa.
27. Gik jeg og solgte, Julestjerner. Hansine kom op om Eftermiddagen.
28. Vi var bedt op til Erna, men kunde ikke komme for det var Regnvejr
29. Vi var oppe og besøgte Erna
30 Julegilde paa Hullegaard. Her var Egeskovs, Agerbygaards og Pihls. Anna Valborg kom hjem igen
31. Gik Far, Hans, jeg, Anna Valborg, Helga og Inger ved Starvhøl. Bagefter gik Mor, Hans, jeg og Anna Valborg til Pihls