Dagbøger 1974

 

1974, Januar

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

1. Tirsdag. Aarets første Dag oprandt med meget fint Vejr. Jeg gik til Kirke, de andre var for søvnige. Hans kom hjem fra Købhn til Aften. Ham og Bjarne har faaet Tilbud paa et gammelt Hus, paa Lørdag skal han ud og se paa det. Dagny fortalte ved Kirken, at Svend var blevet meget syg igen, nu mente vi ellers, det gik lidt bedre.
Johannes, som har haft en Hjerneblødning lige før Jul, har det da bedre. Ellen begyndte at klippe sin nye grønne Silkekjole

2. Onsdag. Gerda og Bent kom til Eftm. Kaffe med deres 2 Piger jeg havde bagt Walesboller og lagt Lagkage sammen. De snakker jo engelsk begge to, saa det er mere morsomt for Noël. De kørte igen inden Spisetid, skønt Jane sagde til Anker, at de havde ingen Mad derhjemme. Vi spillede Ludo med Martin om Aftenen

3. Torsdag. Annie sad i Stuen, da vi kom op om Morgenen, saa hun kunne da faa en Dag ud af det.
Noël og Ellen var en Tur i Roskilde og ude ved Universitetet, som Hans foreviste. Da de kom hjem, blev vi fotograferede, hele Familien og hver for sig, her var tre Apparater i Sving, jeg haaber da, der bliver nogle gode Billeder. Til Aften kom Anna Johansen og hendes Mand og jeg serverede Gule Ærter. Moster Inger ringede, at hun kom i næste Uge

4. Fredag. Efter Middag drog Hans og Noël afsted til Købhn. De vil more sig lidt paa egen Haand.
Ingrid R. Paulsen med sine tre Drenge og Valborg kom her til Eftm. Kaffe

5. Lørdag. Vi var alle inde hos Oda og havde en meget hyggelig Eftm. og Aften. Martin syntes, det var et "lovely House and a lovely Grammofon. Hele Familien var samlet, vi dansede om Juletræet og spiste og snakkede og havde det rart. Da vi kørte hjem, kom vi lidt paa Vildspor, men fandt dog ud af det. Hans og Bjarne havde været ude og se paa Hus, men det egnede sig ikke til 2 Familier

6. Søndag. Al Bilkørsel om Søndagen er jo forbudt, saa Per og Karen kom herud med Toget og maatte gaa fra Osted. Jeg havde varm Hønsekødsuppe til dem, da de kom, hvilket de var meget begejstrede for. Jeg inviterede Helge Frandsen herud, han sad helt alene hjemme. Erna var her for Resten ogsaa til Middag. P. og K. skulle hjem igen om Aftenen

7. Mandag. Raat og taaget og kedeligt Vejr. Anker med og slagte Gris hos Karen og Ejnar. Anker og jeg i Roskilde og se til Svend, som tilsyneladende har det helt godt igen. Ellen, Noël og Børnene hos Erna til Eftm. Kaffe og om Aftenen besøgte de Gerda og Bent. Jeg ringede en forsinket Lykønskning til Henry. Han lod til at befinde sig storartet, og var stadig gift med Forretningen.
Martin sov ikke, før Klokken var over 11, først laa han paa divanen, men kom saa i Tanker om, at vi skulle spille Ludo, da han saa var kommet i Seng, hørte han, jeg syede paa Maskine og skulle saa endelig være med

8. Tirsdag. Vi hentede Moster Inger i Roskilde og jeg besørgede nogle Ærinder. Om Eftm var vi alle paa nær Anker kørende til Kundby, Eftm. Kaffe hos Littrup og fin Middag hos Ingrid og Verner, som har faaet indrettet sig rart paa Toftegd. Erna var ogsaa med. Børnene syntes ogsaa, det var et dejligt Sted.
Da vi kom hjem ved 11 Tiden, trak Inger i lange Bukser og gik sin daglige Tur, hvem der var saa energisk

9. Onsdag. Elise kom, nu har hun jo ikke været her i mange Aar, men hun ligner fuldstændig sig selv- det var morsomt at være sammen med hende igen. Hun kom saamænd gaaende fra Lejre ved 2 Tiden og skulle afsted igen Kl. 8. Om Aftenen var Ester og Birthe her og vi hørte Leifs Baand fra Afrika

10. Torsdag. Ja, nu synger Skotterne snart paa sidste Vers. Ellen var afsted og blev permanentet i Osted. Henn. og Annie kom til Aftensmad og var med at fejre den sidste Aften. Vi legede: "Jeg var til Middag hos Kejseren af Kina", indløste Panter o.s.v.

11. Fredag. Kl. 12 drog Skotterne af efter en meget vellykket Ferie, det synes jeg da, og det gjorde de vist ogsaa. Ingen var plaget af hverken Forkølelse ell. Mavepine og Børnene befandt sig godt her, selv om de ikke forstod Sproget. Anker var med i Kastrup og Hans kørte Bilen hjem. Inger og jeg var paa Møllen til Eftm. Kaffe. Tilsyneladende har Joh. det rigtig godt igen.
Om Aftenen spillede vi nok Krible-Kryds.
Erna var ude og sige Farvel og spiste Frokost her

12. Lørdag. Hans kørte for Inger og mig til Merløse til Eftm. Kaffe, om Formd. var I. og jeg et Smut i Osted og saa til Svend, som havde det helt godt den Dag. Jeg ringede og ønskede Madsen til Lykke med de 77, han var i godt Humør og havde Gæster hele Dagen. Dog skulle Festen ikke holdes paa Kroen denne Gang. Hans tog afsted Kl. 6, han ville se paa et Hus, som var til salg i Roskilde for 225,000

13. Søndag. Om Formd. spillede vi Kr. K. og om Eftm. gik vi ud til Ester til Eftm. Kaffe. Om Aftenen kom Erna, Rigmor og Tage og lærte os at spille "Brugs", som for Resten er meget morsomt. Da de var gaaet fortsatte vi med K. K. Vi havde inviteret Helge igen, men han kunne ikke komme, det regnede vist for meget

14. Mandag. Saa skulle Inger ogsaa rejse, saa nu er Julen ved at være forbi. Vi kørte hende til Roskilde lige efter Frokost. Om Aftenen var vi til Kaffe hos Karen og Ejnar. Joh. er kommet sig saa godt, at han kunne spille Kort til Kl. 12. Anker maalte Olien, der var 2175 l. vi har brugt ca. 350 l. pa 14 Dage, nu skal vi se, om vi kan spare mere, naar vi er ene.
Jeg begyndte at trevle den Trøje op, som jeg strikkede for nogle Aar siden, men aldrig har brugt, nu vil jeg strikke en Vest af den

15. Tirsdag. Hverdag igen. Jeg vaskede og vaskede Gulvet over i Salen og havde virkelig saa travlt. Om Eftm. Vævning jeg besluttede at væve Kludetæppe og lavede Trend til det. Ingen Hilsen fra Skotland endnu. Det har været meget mildt i Dag, det er dejligt, naar vi skal spare paa Olien, ellers foretrækker jeg lidt Frost og Sne i denne Tid. Erantiserne begynder saa smaat i Haven under Løvet

16. Onsdag. Det var meget fint Vejr i Dag, mildt og Solskin, men det har regnet meget i Nat og i Gaar. Jeg bagte Skorpebrød. Om Aftenen var Anker til radikalt Opstillingsmøde i Lejre, jeg var ude hos Svend og Inga. Svend gik tidlig i Seng, han havde det vist ikke saa godt, i Morgen skal han op og have Blod igen. Jeg begyndte at strikke Vest

17. Torsdag. I Dag begyndte vi med Holbækkaffen igen oppe hos Aksels jeg gik derop i stille, fint Vejr, men inden Middag regnede og blæste det igen. Anker var til Doktor Kl. 9, derfor kunne vi ikke komme til Holbæk. Der var Brev fra Ellen i Dag, det var allerede skrevet Lørdag Morgen, saa det har været længe undervejs. De var kommet godt hjem og Udpakningen var næsten overstaaet - de takkede for en meget dejlig Ferie

18. Fredag. Jeg begyndte paa et Brev til Skotland, syede en Serviet færdig, tog nogle Hyacinter ind fra Haven, gik en Tur o.s.v. Om Aftenen var vi i Brugsen og paa Biblioteket

19. Lørdag. Trods Stormvejr gik jeg min sædvanlige Tur, jeg regner med at have gaaet mindst 20 km. i denne Uge. Birthe, Hanne og Skolelæreren drak Eftm. Kaffe her. Jeg begyndte at klippe Strimler til Kludetæpper.
Om Aftenen til Gudstjeneste i Allerslev

20. Søndag. En meget rolig søndag. Joh. og Katrine kiggede ind i Formds. ellers var her ikke et Menneske. Jeg begyndte at sy paa den Paaskeløber, jeg har haft liggende saa længe. Maaske kan jeg faa den færdig til Paaske i Aar

21. Mandag. Moster Inger ringede i Dag og takkede for sidst, nu var hun jo kommet i den gamle Gænge igen. Hr. og Fru Andreasen ringede og bestilte Plads til Sommer, vi har allerede 7 til Juli Maaned. Jeg snakkede med Hans, han var ikke rigtig over sin Forkølelse endnu. Nu ser de paa Hus i Vanløse igen. I Dag maalte Olien godt 2000 l.

22. Tirsdag. Vi havde Vævning og jeg fik rullet min Trend paa, og begyndt at sølle. Om Aftenen var vi til det sidste Kirkeskole Møde for i Vinter. Det var Kirkespil

23. Onsdag. Jeg rullede og strøg en Del, Solen skinnede fint i Formds., men inden jeg kom ud at gaa min Tur, var det graat igen. Jeg klippede en Del til mit Kludetæppe

24. Torsdag. Vi var i Holbæk. Jeg var til Damefrisør. Der kom et langt Brev fra Ellen. Nu er de jo kommet i den daglige Gænge igen derovre

25. Fredag.

26. Lørdag. Om Formd. til Rigmors Fødselsdag, om Eftm. oppe og se til Svend, som er paa Sygehuset igen. Vi kørte for Asta og Inga. Om Aftenen i Kirke, Ragnhild, Ingrid og Helge med hjem til Kaffe og Kriblekryds

27. Søndag. En meget rolig Søndag, ingen Besøg af nogen Art. Frk. Frey ringede og bestilte Sommerophold, helst i 2 Mdr., det turde jeg dog ikke love dem

28. Mandag. I Dag maalte vi Olien igen, der var ca. 1875 l., saa vi bruger omtrent det samme, enten vi har lidt eller meget lukket op, lader det til. Hans kom med halvseks Bilen. Henning ringede - de har faaet Telefon.
Jeg ringede til Hullegd. og mindede dem om Morfars 100 Aars Dag, men de havde skam husket det og ogsaa været paa Kirkegaarden

29. Tirsdag. Vi kørte Hans til Roskilde Kl. 8. Jeg kørte med, fordi Anker var lidt svimmel, han lagde sig ogsaa et Par Timer, da vi kom hjem. Jeg bagte de sidste brune Kager og Ørkensand, bagefter gik jeg mine sædv 3 km i Regnvejr. Om Eftm. var her Vævning og jeg fik efter lidt Fortrædeligheder begyndt paa mit Kludetæppe

30. Onsdag. Her var Brev fra Ellen. I Haven er Vintergækker og Eranthis ved at springe ud, det er tidligt i Aar. Jeg havde travlt med at rede Senge op til de Gæster, der kommer Fredag

31. Torsdag. I Dag drak vi Kaffe hos Edil og Gudl., Jeg gik derop i fint Vejr. I Eftm. har jeg syet en Del paa min Løber og i Aften skrevet Brev til Ellen og set T. V.

 

  Februar

1. Fredag. Karen og Carlo kom til Frokost, til Aften kom Kaj, samt Valdemar og Putte. Jeg bagte Leverpostej

2. Lørdag. En meget mild og dejlig Kyndelmisse, det er lidt unaturligt og det er ligesom man alligevel savner lidt Vinter. Vi hyggede os med vore Gæster, nu har vi jo god Tid. Putte ordnede 2 Par Bukser for mig. De havde en hel Masse Sengetøj med herud. Carlo tog afsted om Aftenen

3. Søndag. Jeg stegte Kanin til Middag og de fik Is og Citronfromage. Kaj lærte mig at spille "Død Mand". Karen og Kaj tog afsted Søndag Aften 166,00

4. Mandag. I Dag 1725 l. Olie. Putte og V. tog afsted efter Frokost, de fik Æg, Rosenkaal og ½ Franskbrød med 100,00. Inger ringede til Aften og spurgte, om vi havde Lyst til at rejse med en Tur til Syden. Lysten er maaske ikke saa forfærdelig stor, jeg bryder mig ikke saa meget om at flyve, men ellers kunne det vel være en Oplevelse

5. Tirsdag. I Dag Vævning igen, jeg skulle lavet Trend til Dug, men Nanna kunne ikke naa det, hun er lidt længe om det. I Aften ringede Inger, som skulle have Besked i Morgen inden 9, Jeg ringede til Hans, som naturligvis syntes, vi skulle. Saa kørte vi til Merløse, de syntes ogsaa, vi skulle, de skulle nok flytte hjem. Saa megen Velvilje kan vi nok ikke modstaa. Vi lærte dem at spille "Død Mand"

6. Onsdag. I Dag til Morgen laa der et tyndt Lag Sne og det var lige paa Frysepunktet. Jeg ringede til Inger, at vi saa ville med, hvilket hun var yderst tilfreds med. Det bliver til Costa del Sol i 8 Dage. Afgang 5. Marts. Vi var i Hvalsø og købte Sko, som vi glemte hos Rosendal, hvor jeg købte Tøj til Køkkengardiner, som jeg er beg. paa i Aften. Og jeg har mit første Kludetæppe færdigt og det er pænt, synes jeg da

7. Torsdag. Vi var i Holbæk og jeg var inde og hente de glemte Sko. Om Eftm Portonovo Møde hos Karen Sivertsen. Jeg syede mine Gardiner færdige, de staar mig i godt 40 Kr.

8. Fredag. Jeg strøg en Del og fik mine Gardiner op. Vi var igen i Hvalsø hos Fru Grevit, som skal sy en Kjole til mig. Da jeg gik noget af Vejen hjem, kom Annie kørende hun skulle over og hente Henning, de skulle til Fest i Stestrup i Aften. Vi var paa Biblioteket og i Brugsen. I Dag var det rigtig koldt og blæsende

9. Lørdag. Jeg bagte en Kage og gjorde lidt rent. Paa min Gaatur var jeg inde paa Møllen efter Broderegarn, som Inga M. har skaffet. Om Aftenen var Aksel og G. Edil og G. her til Kortspil

10. Søndag. Anker var spadserende i Osted om Formd., var inde og se til Svend. Trine og jeg var ude og gaa en Tur om Eftm. Ellers en meget rolig søndag

11. Mandag. Jeg gik ud til Svends i Dag og hørte paa Turen Lærken for første Gang i Aar. Mærkeligt den ikke har sunget før, eftersom det har været saa mildt. Det har regnet meget i den senere Tid, men det er vel godt, da Grundvandet er faldet meget, siges der. Svend var meget kvik i Dag. Jeg maatte gaa hjem igen ogsaa, da Anker ikke kunne faa Bilen i Gang. 1575 l. Olie

12. Tirsdag. Vævning igen, jeg skulle lave Trend til Dug med næsten 2000 Tråde, lavet med 2 ad Gangen, saa det er sandelig sandelig mange Timers Arbejde. Men Nanna har beregnet helt forkert med Garnet, der var kun nok til 1/3. Henning ringede i Aften og inviterede os derover paa Lørdag til Kl. 6

13. Onsdag. I Dag cyklede jeg til Damefrisør, derefter til Kaffe hos Gudrun. Nu er Olierestriktionerne ved at være forbi og man maa køre i Bil igen om Søndagen. Jeg har ført Pens. Regnskab ind for 3 Aar

14. Torsdag. Denne Gang Holbækkaffe hos Erna. Anker var ikke med, da han var til Doktor KL. 10. Han faar stadig klemt sine Mandler og det hjælper stadig ikke Spor er snarere værre de første Dage efter. Vi var en Tur i Roskilde og købe Stof til 2 Skjorter til Hans

15. Fredag. Jeg begyndte at sy Skjorter. Om Eftm i Hvalsø og prøve Kjole, den ser ud til at blive pæn. Og hun syer ovenikøbet billigt

16. Lørdag. Taaget og klamt Vejr som sædvanlig, men stadig mildt. I Haven er der et Flor af Eranthis og Vintergækker. Jeg ringede og snakkede ½ Time med Inger om vores Spanienrejse. Om Aftenen i Merløse, hvor vi blev beværtede med en fin Ferskenrand, Høns og Is. Og saa fik vi jo Grunden til Festen - endelig venter Annie den længe ønskede Baby og de var højt oppe, hvad man jo godt forstaar. Gid det hele nu maa gaa godt. Her var Brev fra Ellen, det lader til at gaa meget godt, trods alle deres Strejker og uroligheder

17. Søndag. Igen en fredelig Søndag, det bliver maaske ogsaa den sidste foreløbig. Jeg syede paa Hans's Skjorter og blev næsten færdig

18. Mandag. 1450 l. Olie i Dag. Jeg skrev et langt Brev til Ellen. Fru Sørensen ringede, at hun kom ikke alligevel. Henn. og Annie kom om Aftenen, H. var paa jagt efter gammelt Tøj, de skal til Karneval i Stestrup

19. Tirsdag. Fint Solskinsvejr hele Dagen. Jeg bagte Smaakager og om Eftm. i Osted, vi købte Pyjamas til Martin og Niels og en lille Bil til Niels, det er jo snart hans Fødselsdag. Skrev et langt Brev til Faster Marie

20. Onsdag. Frk. Petersen, Fru Olsen og Fru Engberg kom til Frokost

21. Torsdag. Anker var i Holbæk og til Doktor

22. Fredag. Karen kom Kl. 10, Carlo og Kaj til Kl. 4. Hans kom til Aften. Jeg gjorde hans Skjorter færdige og de passede ham meget godt og han var glad for dem. Jeg skulle hentet min Kjole i Hvalsø, men Fru Grevit har faaet Influenza

23. Lørdag. Hans tog afsted om Eftm, han skulle ogsaa til Karneval. Vi var til Aftengudstjeneste, Præsten er lige kommet hjem fra Chile og var meget solbrændt

24. Søndag. Meget fint Vejr, Solskin hele Dagen. Fam. Hansen tog afsted om Eftm. 206,00 Joh. og Katr. kom en lille Tur og fik en Kop Kaffe

25. Mandag. Damerne rejste i Formd. 480,00. Jeg kogte Æblemos til Fryseren, vaskede, ordnede Komfur og Ovn. Inger ringede i Aften

26. Tirsdag. I Formd. havde jeg meget travlt med at faa lavet Trend til den Dug, vi skulle væve, jeg blev færdig Kl. 3½, men der skete ikke mere, Nanna fik slet ikke Tid at være med at tage den af. Nu skal den nok ligge til næste Aar, da det er alt for sent at begynde. Det skulle Nanna jo næsten have været klar over til at begynde med. Anker har rømmet sig 4 Timer i Aften og ligesaa i Gaar, det er grusomt, der ikke kan gøres noget ved det. Brev fra Faster Marie i Dag. Smeden var her og rense Radiatoren i Badev., saa nu kan der blive varmt igen

27. Onsdag. I Dag Brev fra Ellen, hun synes det er udmærket vi skal ud at rejse. Om Aftenen en Tur med Inga til Rosk. og se til Svend, han havde det godt. Bagefter til Biblioteket og med Inga hjem og drikke Kaffe. Vi var afsted og stemme til Kommune og Amtsr. Valg., for vi er jo ikke hjemme d. 5.

28. Torsdag. Det har været rigtig hundekoldt i Dag, en stiv Nordøstenvind. Anker i Holbæk med 3 Damer, derefter Holbækkaffe her. Anker til Doktor. Om Eftm. i Hvalsø og hente min Kjole. Jeg gaar stadig væk Tur hver Dag

 

  Marts

1. Fredag. Karen kom fra Formd. af, Kaj, Putte og Valdemar kom til Aften samt Carlo. Vi købte 4 Høns af Paul Jensens for 8 Kr. Stk., saa dem havde vi travlt med at gøre i Stand. Vi sendte Pakke til Skotland. Henning og Annie hjemme om Aftenen, vi havde jo forskelligt at snakke om, nu vi skal ud at rejse

2. Lørdag. Putte ordnede 3 Høns til sig selv. Stadig koldt og blæsende. Skrev til Ellen, men det kommer ikke afsted før Mandag

3. Søndag. Vi ordnede 5 Høns igen, Putte hjalp mig. Høns i Asparges og is til Middag. Fam. Hansen rejste 246,00.
Katrine og Laura her til Kaffe

4. Mandag. I Dag ca 1075 l. Olie. Hans kom i Eftm og skal køre os ind i Morgen. Kufferterne er pakkede og vi er nogenlunde parat. Der er lige sket en stor Flyulykke med 345 dræbte - uhyggeligt.
Putte og V. rejste efter Frokost 100,00

5. Tirsdag. Det er hundekoldt, men nu forlader vi altsaa Danmark, Hans kørte os ind og Inger og Johannes stod og ventede, men vi var da i god Tid. Efter en fin Flyvetur naaede vi Malaga og her var 17o og ret sommerligt. Her paa Hotellet er dejligt, gode Værelset med Altan og eget Bad. Og Maden lader til at være god. Her er ogsaa Myrer, saa det er jo meget hjemligt, dog er de meget mindre end vores. Jeg skal huske at fortælle vores Pens. det, hvis nogen gør Vrøvl over Myrer. Vores Adrs er Costa Del Sol - Torremolinos

6. Onsdag. Fint Vejr, men ikke saa varmt. Vi fandt dog en dejlig Krog, hvor vi solede os en Times Tid, saa gik vi en Tur, spiste Lunch, sov til Middag, drak Kaffe, gik Tur igen. Om Aftenen til stor Grisefest ca. 30 km. herfra, hvor vi fik Masser af Vin, grillstegt Kylling og Pattegris samt Is. Der var mindst 400 Mennesker, men det var meget for larmende efter min Smag. Vi var hjemme omkring 21½. Turen kostede 38 Kr. for hver

7. Torsdag. I Dag var vi ret tidlig oppe og med paa en Bustur til Malaga, en god Tur. Vi gik først rundt i en gammel Fæstning, saa derefter en Tyrefægter Arena. Guiden fortalte om, hvordan det hele gik til, hvordan Tyrene ikke hverken maatte se eller lugte Mennesker og de sidste Dage var lukket inde i et mørkt rum uden Mad og Drikke.
Naar de saa kom ud i Sollyset blev de helt blændede og aldeles vilde ogsaa ved al Spektaklet og Lugten af Mennesker. Tyren fik for Resten Lavement inden den kom ind, at den ikke skulle svine Arenaen til

8. Fredag. Andalusisk Landtur var ½ Dags Tur. Vi startede ret tidlig og kørte mod Gibraltar, men drejede af i Marbella og kørte ad meget smalle Veje med utallige Haarnaalesving op til en lille By Ojen. Kvinderne maatte slæbe alt Vandet til deres Huse ad stejle Gader. Naar man døde, blev man ikke begravet, det kunne simpelthen ikke lade sig gøre at komme i Jorden. Man blev lagt i en Kiste og sat paa en Hylde paa Kirkegaarden. Den næste af Slægten, som døde, blev saa lagt ovenpaa. Det lyder lidt makabert, men det er de altsaa nødt til. Det næste Sted, vi gjorde holdt, var i Spaniens reneste By (siges der) Alhaurien El Grande. Mange Steder er Gaderne saa smalle, at Bussen næsten naar fra Væg til Væg. Det maa være meget dygtige Chauffører hernede.
Vi var hjemme til Lunch.
Om Eftm. Tur i Byen og ellers slappe af

9. Lørdag. Vi var paa Afrikatur. Jeg var ellers noget betænkelig, da jeg havde faaet en ret voldsom Diarre, men fejlede ellers ikke noget. Naa, jeg udstyrede mig med en Blé og et Par ekstra Bukser og haabede, jeg kunde klare det, hvilket jeg ogsaa kunne, det ville være ærgerligt at blive hjemme. Vi kørte ca. 2½ T. med et Ophold undervejs og gik saa ombord og sejlede fra Algeciras. Sejlturen tog 1½ T., der var en Smule søgang, men jeg saa nu ingen syge. Vi kørte til Tituan, 40 Km. fra den marokkanske Grænse. Undervejs var der Stop, hvor der var anledning til at ride paa nogle grimme Kameler. Inger og Anker skulle naturligvis prøve det. Da vi kom til Maalet, gik vi en lang Tur i smaa, smalle usle Gader, med bittesmaa mørke Butikker, men den meste Handel foregik paa Gaden. Der sad lasede gamle Mænd og Kvinder og solgte Ting til Livets Ophold. Og smaa Drenge raabte "Tjæreborg - takkar saa myket - Farvel o.s.v., de faa Gloser, de kendte. Vi var ogsaa inde paa en Kunsthaandværkerskole og saa smaa Piger væve de fineste Tæpper. Vi var ombord igen Kl. 21 og helt hjemme ved 1 Tiden. Mange var vist meget trætte, da de kom hjem

10. Søndag. Telefonvækning Kl. 715 Afg. med Bus 815, lidt strengt efter den Afrikatur, som endte lidt sent. Vi kørte gennem Malaga og østpaa hvor vi ikke havde været før, der var mere frugtbart, Masser af Marker med Kartofler, Tomater, Sukkerrør o.s.v. Hele Vejen langs med Stranden. Et lille Ophold, hvor nogle Fiskere var ved at hale deres usle Fangst i Land, de var 7 Mand om det. Sikkert ikke meget Fortjeneste til hver. Ogsaa et Stop ved Europa Balkonen og derefter videre til de meget ejendommelige Drypstenshuler, hvor vi spadserede rundt i ½ Times Tid ell. mere. Guiden fortalte, at 5 Drenge, der var paa Flagermusjagt, ganske tilfældigt havde fundet dem i 1959, tror jeg, det var.
Vi var hjemme til sén Lunch, hvorefter vi sov til Middag, drak Kaffe, gik Tur i Byen samt spillede Kr. Kryds.
Om Aftenen spillede vi Stop

11. Mandag. I Dag var der Tur til Alhambra, men Anker og jeg blev hjemme dels er min Mave ikke rigtig i Orden endnu og dels syntes vi, det kunne være dejligt at slappe af og sole os lidt en Dag. Jeg fik skrevet et Brev til Ellen og sendt Kort til Faster Marie og Madsen. Jeg var i Bad, gik Tur o.s.v. - Godt vi ikke kom med paa Turen, Bilen gik i Stykker og de kom hjem Kl. 11 i Stedet for Kl. 8. Koldt havde det været og kedeligt med alle de Forsinkelser. Da de kom hjem var der intet Lys paa Værelset og deres Mad var fuld af Myrer. Min Mave er stadig ikke i Orden

12. Tirsdag. Kl. 9½ skulle Værelserne være ryddede, saa vi havde travlt med at pakke og forføje os udendørs. Gik en sidste Tur i Byen og solede os i Haven. Efter Lunch gik Turen til Flyvepladsen og videre med en propfuld Flyvemaskine hjem til Danmark, som vi naaede præcis Kl. 7½.
Hans var paa Pletten og da I. og Joh. syntes, det var for tidlig at gaa om Bord, kørte de ud til Hans.
Herhjemme stod alt vel til, Annies Bror og Pige var her og Annie havde Chokoladebordet dækket

13. Onsdag. Hans tog til Købn med 10 Bilen. Jeg følte mig noget mat, vel af den stadige Diarré og fik ikke lavet noget videre. Annie og Henning blev her og spiste, men de kørte ret tidlig, de havde slet ikke været hjemme siden Tirsdag. An. havde ligget i Sengen et Par Dage af Forkølelse her. Der er travlhed i Marken nu, Jorden er tør og Birthe begyndte at saa her i Dag

14. Torsdag. Anker i Holbæk med 4 Damer, derefter var vi til Kaffe hos Aksels. Det var fint Vejr, saa jeg begyndte at rive lidt i Haven. Vaskede ogsaa en Maskine fuld.
Anker ogsaa til Doktor, som nu vil sende ham til Specialist igen

15. Fredag. I Dag er en af Tjæreborgs Maskiner faldet ned, d.v.s. den faldt ikke ned, men blev antændt ved en Eksplosion, uvist endnu af hvilken Grund, lige da den skulle starte fra Teheran til Købhn. Mange blev kvæstede og 8 svenske og 7 danske blev dræbt. Jeg er glad for, at vi er kommet hjem i god Behold. Der var vist omkring 90 Passagerer. Vi var paa Biblioteket og ude at se til Svend, som lod til at være glad for vort Besøg

16. Lørdag. Birthe beg. at saa vort 12 tdr. Land store Stykke, men Kl. 2 beg. det at regne, og hun maatte holde op.
Jeg ringede til Hullegd. om Gave til Joh. Og jeg skrev et lille Rim til Værm.l.gd. om, at vi ikke kom til Fødselsd. Om Aftenen paa Orupgd. til Helges Fødselsdag, hele Familien var der ell. omtrent da, og der var en meget munter Stemning selv om Anna Katr. ikke var der. Livet gaar sin Gang alligevel. Det har blæst stærkt de sidste Dage, men nu har Vinden lagt sig med lidt Regn, meget velgørende

17. Søndag. Det har regnede lidt baade i Nat og i Dag, saa Birte kan ikke komme ud og saá. Anker gik en lang Tur i Formd. Birthe var her et Øjeblik, hun fortalte at hun og Ester skal køre til Spanien Onsdag og hente Kirsten og Børnene og maaske ogsaa Pebbe. De kan ikke klare sig i Spanien mere, har ikke noget at leve af. Nu er min Mavepine da vist forbi

18. Mandag. Om Aftenen til Møde i Beboerhuset. Alfred Hansen fortalte om gamle Dage i Allerslev og det var han god til. Derefter talte Martin A. Hansens Søn om gl. Dage paa Stevns. Frk. Frey ringede, at de ikke kom til Sommer, da hun havde faaet en Discusprolaps

19. Tirsdag. Meget fint Vejr op til 10o Varme. Vi var en Tur i Hvalsø og saa paa Senge og Springmadrasser. Her render saa mange Hunde, den sorte Kat blev bange og var borte hele Dagen. Karen ringede, at der sad en i deres Træ, som jeg saa efter nogen Møje fik fat i og gik hjem med. Saa var det den, vi har derude. Jeg gik ned med Sækken igen, de syntes ogsaa, jeg skulle blive og ringede efter Anker, saa vi fik en Aften ud af det. Da vi kom hjem var Katten kommet

20. Onsdag. Jeg beg. at tapetsere i Børnev. Sverres Rigmor kom og skulle væve, det sinkede jo noget. Jeg fik det Rim færdigt til Joh., og Helga har ordnet det med Gaven, det bliver et Sikker Hansen Billede.
Det regnede igen i Dag

21. Torsdag. Jeg blev færdig med at tapetsere og omtrent færdig med at gøre rent i Børnev. Rigmor her igen i Dag

22. Fredag. Vi var i Roskilde om Formd. Anker var til Specialist igen, han tror ikke, Hosten stammer fra Mandlerne, som Træden mener. Rigmor her og væve og Sverre kom ud med Kager til Kaffen. Rosendals var ude med nye Senge til Soveværelset, det blev 985,00 med Madrasser og det hele. Henning og Annie her om Aftenen, de havde en fin Buket Fresia med til mig

23. Lørdag. I Dag koldt og blæsende, men Tørrevejr, vi skulle jo ogsaa snart have det sidste saaet. Breuner kom paa Visit en Times Tid om Eftm.
Om Aftenen til Gymnastikopv. med Masser af Børn og Unge

24. Søndag. Jeg gik til Kirke, Anker var ude og harve, nu skinner Solen og det blæser stadig. Jeg ringede og ønskede Joh. til Lykke. Jørgensens var kommet derover, saa det kunne ellers været morsomt at være med. Jeg talte med Henry i Telefonen, vi skal komme derind d. 5. Maj til Frokost.
Om Eftm. kom 4 Københavnere, som skal herud i April, de skulle ud og kigge, de fik en Kop Kaffe her. Jeg blev færdig med min Paaskeløber og begyndte paa et Tæppe af Uldgarnsrester

25. Mandag. De sidste Dage har Anker hostet meget lidt, men om det er, fordi han har været til Specialist ved man jo ikke. I Dag var Birthe her at saa det sidste.
Jeg gjorde Hovedreng. i den øverste Stue

26. Tirsdag. Hovedreng. i Badeværelset. Saa var jeg ude og rive i Urtehaven, den begynder at blive tør ovenpaa. Rigmor her igen i Dag, men nu er hun færdig

27. Onsdag. Hovedreng. i Brændeværelset og i Haven at rive. Om Aftenen til Udstilling af Vinterens Arbejde, der var mange fine Ting, særlig i Kniplinger og Kjolesyning. Jeg var oppe og blive permanentet om Formd. 74,00.

28. Torsdag. Holbækkaffe hos Edil. Anker til Specialist, men han gjorde ingenting ved ham. Sendt Brev til Skotland. Om Aftenen paa Kroen til "Jægerkaffe". Revet videre i Urtehaven. Kogt Kompot af de første Rabarber, det er tidlig i Aar

29. Fredag. Hovedreng. i Soveværelset, vi flyttede de gl. Senge ud og de nye ind. Hans kom hjem til Aften, nyklippet og studset, men med en begynde Forkølelse. Han var nede hos vores Zoneterapeut og blive trykket under Fødderne i Haab om, at det kunne hjælpe

30. Lørdag. Birthe kom og tog vores Skrald med til Lejre, hun kom ogsaa med en Masse Grise. Hans var hos Ruth og blive trykket igen i Dag. Han tog ind om Eftm. han skulle til Middag i Gladsaxe. Dejligt Vejr, omkring 15o

31. Søndag. Jeg syede et Pyntehaandklæde til Køkkenet og var ude og rive Have en Times Tid. Om Aftenen i Kirke og bagefter hos Aksels til Kaffe og Kortspil

 

  April

1. Mandag. Hovedreng. paa Jomfruburet. Jeg ringede til Hans, han havde ondt i Halsen, men fejlede vist ellers ikke noget videre

2. Tirsdag. Det blæste og var hundekoldt, dog var vi ude og pille Sten af en Times Tid. Hovedreng. paa Aftenrøden. Hos Henning og Annie om Aftenen

3. Onsdag. Dejligt Vejr mildt og stille, særlig om Formd., saa jeg nød det rigtig, medens vi pillede Sten. Jeg bagte Havremakroner og Franske Vafler og var ogsaa i Haven et Par Timer. Vi skulle i Brugsen efter Oksekød, og var med det samme inde hos Svends, jeg havde Franske Vafler med til Kaffen. Slagteren var ikke i Brugsen, saa vi fik ikke noget Kød med hjem

4. Torsdag. I Dag fik vi fat i Oksekødet, det var dyrt, 17,00 kg, men forhaabentlig dejligt. Der var Portonovo Møde hos Karen Kr. og om Aftenen var vi til Menighedsmøde. Thorgaard fortalte om den rystende Terror, der blev Udfoldet i Chile. Anker rømmede sig ustandselig, men da Præstens Stemme jo er meget kraftig, generede det nok ikke andre end mig. Anker til Specialist

5. Fredag. Jeg gjorde rent i Hverdagsstuen. Anker var lidt sløj om Formd., men om Eftm. var der ikke noget i Vejen og om Aftenen var vi oppe hos Morten og Marie og spise Oksesteg og mange andre gode Ting.
Jeg snakkede med Hans, han er helt rask nu

6. Lørdag. Jeg ordnede en gammel Dyne, der var for meget Fyld i jeg faar jo Brug for Dynerne nu til Paaske

7. Søndag. Jeg pudsede Vinduer og lavede forskellige ting og Anker var ude og Harve, det var dejligt Vejr. Ellers en meget stille Søndag

8. Mandag. Meget varmt i Dag op til 20o, vi længes snart efter lidt Regn. Jeg bagte og havde travlt i Køkkenet om Formd, om Eftm. satte vi de første Kartofler.
Om Aftenen paa Biblioteket. Skrevet til Ellen i Aften

9. Tirsdag. De første Paaskegæster. Fru Olsen - Fru Engberg og Frk. P. kom til Aften. Vi var ude og pille Sten en Times Tid, og jeg havde ellers travlt til Paaske

10. Onsdag. Karen kom fra Formd af, Kaj-Carlo-Putte-Valdemar-Fru Carlsen og de nye Damer kom med 6 Bilen. De nye lader til at være vældig søde, de skal bo hos Karl og Jette. Putte havde en Masse forskellige ting med til mig - og yndigt Børnetøj til Annie. Tømreren var her med et nyt Dørhaandtag og saa satte han min lille, blaa Hylde op i Køkkenet

11. Torsdag. Hans kom paa Motorcyklen til Middag. Saa er vi 14. Der var mægtig Stemning over det hele

12. Fredag. Hans kørte til Tussenæs efter Middag, der skal han være i Sommerhus sammen med nogle Kammerater

13. Lørdag. Jeg havde vel lidt smaatravlt, men Putte og Carlsen hjælper jo med Opvasken. Hver Aften bliver her spillet død Mand paa flere Hold

14. Søndag. Gæsterne kom med en Fin Sammenplantning til mig, desuden fik jeg en Daase Kaffe af Putte og Anker noget fin Chokolade. Jeg fik Tid at gaa en Tur i Skoven og se paa Anemonerne. Karen var sløj, ell. forestillede i hvert Fald at være det - og var i daarligt Humør

15. Mandag. Hans kom til Middag, men kørte igen ved 21 Tiden, han skulle paa besøg i Gladsaxe. Fam. Hansen tog afsted efter Kaffen 545,00

16. Tirsdag. Damerne (Anna og Astrid) tog afsted om Formd. 400,00 Putte og Valdemar Kl. 12½ 360,00 Fru Carlsen 192,00 Fru Olsen - Fru Engberg og Frk. Petersen til Aften 759,00. Jeg ringede til Inger om Aftenen, Marie Andreasen, som faldt og brækkede Laarbenet d. 25 Marts, har det godt nu Ingeborg A. er kommet paa Sygeh. med Tarmslyng og Hedvig har faaet taget det ene Ben af over Knæet, det gaar lidt ud over den Familie nu. Vi kørte en Tur til Merløse om Aftenen

17. Onsdag. Jeg gjorde rent i den 2. Stue og var med at pille Sten af 2-3 Timer ogsaa. Birthe var ude og hjalp os, der er mange i Aar, men nu er vi da snart færdige

18. Torsdag. Hos Erna til Holbækkaffe, Anker først i Holbæk, siden i Roskilde til Specialist, som gav ham "Ferie", han aner saamænd ikke, hvad han skal stille op med ham. Hr. og Fru Smith kom til Frokost, Jørgensens kørte dem ud og blev her til Frokost og Middag 46,00

19. Fredag. For første Gang i vores Liv oppe og spise hos Erna i Anledning af Rigmor og Tages Kobberbryllup. Jeg lavede Smørrebrød til vores Gæster. Vi blev færdige med at pille Sten af

20. Lørdag. Per og Karen kom til Frokost, de har heller ikke været her siden Jul. Vi var til Dagnys Fødselsdag om Eftm. Det er stadig blæsende og tørt, vi længes meget efter Regn

21. Søndag. Vi var i Kirke sammen med Per og Karen og inviterede Helge med hjem til Middag.
Karen og Per kørte om Aftenen. Uha, i Morgen skal jeg til Tandlæge

22. Mandag. Det gik godt hos Tandlægen, hun bedøvede mig lidt, saa jeg mærkede intet, det var meget behageligt. Jeg gjorde rent paa Morgenrøden. Her var en Gasmand og ordnede Vandvarmeren og jeg fik 2 nye Brændere til Komfuret, det blev saamænd 139,00

23. Tirsdag. Hovedreng. i Karlekammeret og lange Gang. Stadig tørt og blæsende og halvkoldt

24. Onsdag. Anker til Dyrlæge med Smiths og deres lille Buster, som ikke kan blive af med Vandet. Hovedreng. i Spisekammeret

25. Torsdag. Hovedreng. i Køkkenet. Der blev lovet Regn, men der kom intet her, derimod har de faaet lidt i Merløse

26. Fredag. Hovedreng. i Gangen og færdigt i Køkkenet paa nær Gulvet. Henning og Annie hjemme en Tur om Aftenen. Emmy ringede, vi bestemte at vente til d. 13. med at komme derind med det samme, vi rejser til Bornholm

27. Lørdag. Jeg lakerede Gulvet i Køkkenet. Det blæser og tørrer saa grusomt hver Dag, men enkelte Steder har de da faaet lidt Regn f.eks. i Merløse

28. Søndag. Vi var til Konfirmation i Kløvested inv. til Kl. 12. Saa jeg lavede Middagsmad og smurte Mad til Smiths, for vi kom jo ikke hjem før ved 9 Tiden. Det er nogle kønne og friske Drenge, de har derovre - men det er deres Far og Mor jo ogsaa

29. Mandag. Jeg gjorde Køkkenskabe rene. Der var Brev og Billeder fra Skotland

30. Tirsdag. Det blæser og tørrer Stadig, vi har ikke faet det mindste Regn i April Maaned, ikke siden sidst i Marts. Jeg var til Tandlæge, det gjorde heller ikke ondt denne Gang, men jeg betalte 106,00. Anker til Generalforsamling i Valgmenigheden

 

  Maj

1. Onsdag. Vi slagtede den store Gris, "Skolelæreren" hjalp os, men jeg var slet ikke derude, da jeg ikke ville have noget Blod. Smiths rejste ved 7 Tiden, Jørgensens var hele Dagen, de kom for at hente dem. 1036,00.
Jeg skrev til Ellen

2. Torsdag. Anker i Holbæk og Holbækkaffe her. De nye Pens. kom til Formiddagskaffen. Jeg smeltede Fedt af, der blev en Masse. Endelig Regn 15 mm., det var sandelig dejligt

3. Fredag. Travlt med Grisen, Katrine hjalp mig om Eftm. Vi var i Brugsen, paa Biblioteket og hos Svends om Aftenen

4. Lørdag. Køligt Vejr. Jeg lavede Medisterpølser samt pakkede det sidste og gjorde rent i Kælderen. Slog Græsplænen for nu vokser det jo igen. Nu maa vi ogsaa se at faa saaet i Urtehaven

5. Søndag. Meget rolig Søndag. Koldt Vejr

6. Mandag. Lundbergs rejste meget tidligt i Morges 280,00 Jeg bagte Specier og Reginakage. Der er mange, der ringer og vil herud baade i Sommer og i Bededagsferien. Det var meget koldt og blæsende med lidt Byger, som ikke gav noget videre Vand. Jeg lavede min gamle blaa Kjole om til Spencer

7. Tirsdag. Jeg sidder og hører i TV., at Villy Brandt er traadt tilbage p. Gr. af en Spionaffære, som han altsaa ingen Skyld havde til. Det er en Skam, han var saadan en tiltalende Mand. Vi saaede de første Køkkenurter i Dag. Jeg til Damefrisør

8. Onsdag. Vi havde Portonovo Møde her. Vi var 13 til Bords. Jeg havde bagt Walesboller og Reginakage. Om Aftenen kom Henning og Annie

9. Torsdag. Karen kom fra Morgenen af. Pers Søster, Kaj, Putte og Valdemar kom til Aften. Carlo og Dams kom til Aften

10. Fredag. Hans kom om Formd., Bitten og Fru Carlsen til Kaffe. Kajs Børn her til Frokost, Kaffe og Middag 69,00. Vi har det meget muntert med vore gæster, denne Gang er der ikke noget i Vejen med Karen

11. Lørdag. Anker nede hos Ejnar og slagte, Hans tog hjem inden Middag, saa var vi kun 12 tilbage

12. Søndag. Som sædvanlig en skarp Nordøstenvind med tørt Vejr. Anker kørte Pers Søster til Lejre Søndag Aften, hun havde ikke saa megen Omtanke, at hun gav noget for det, saa hun havde en billig Ferie 123,00. Karen, Kaj og Carlo rejste efter Kaffen 333,00. Vi spillede Bankospil om Aftenen og grinede meget

13. Mandag. Putte og Valdemar tog afsted after Frokost 240,00.
Bitten og Fru Carlsen ----------------------------------
220,00.
Dams kørte med os til Købhn
270,00. Vi tog Hans paa ved Universitetet. Vi var til Middag hos Henrys og det var meget hyggeligt, de ligner fuldstændig sig selv. Hans kom og hentede os og kørte os til Damperen. 65 Bill for to koster paa Kl. B 172,00 Kr. altsaa Returbillet

14. Tirsdag. Joh. stod paa Havnen i Sol og Blæst. Om Eftm. var vi en Tur i Almindingen og hos Emilie og drikke Eftm. K. som sædvanlig havde hun en dejlig Æblekage. Om Aftenen var Rigmor samt Helga og Holger der og vi saa Billederne fra Spanien

15. Onsdag. Til Formds.kaffe paa Hullegd. Vi gik en Tur gennem Skoven ad den gl Banelinie og op forbi Kirken, der var kønt. Om Eftm. kørte vi til Neksø og saa til Marie Andreasen, som nu er i god Bedring, drak medbragt Kaffe udenfor Byen og kørte saa til "Smedjan", hvor vil skulle spise til Aften og havde en hyggelig Aften der

16. Torsdag. Sidste Dag. Anker var om Formd. gaaende ned til Margit. Om Eftm. var vi nede ved Pæregaard ved deres Strand og drak Kaffe, der var en dejlig Natur og vi nød det rigtig, hørte endda Nattergalen. Om Aftenen til Kaffe hos Bente, som altid er saa gæstfri. Emilie var der ogsaa. Og saa gik Turen atter hjemad, en meget behagelig Sejltur og en vellykket Ferie. Jeg købte en ny Kjole derovre

17. Fredag. Hans hentede os paa Havnen og kørte os til Univers. vi var hjemme lidt før ni. Her stod alt vel til og den sorte Kat blev meget glad for at se os. Henning og Annie kom indom og drak en Kop The. Annies Mor er beg. med Krampeanfald og skal til Undersøgelse forsk. Steder

18. Lørdag. Jeg slog Græsplænen og gjorde rent i Haven o.s.v.

19. Søndag. Til Formds. Kaffe hos Gudrun, som fyldte 75. Om Eftm. til Kaffe hos Inga og bagefter til Roskilde og se til Svend. Vi tog Inga med hjem og om Aftenen var vi i Merløse

20. Mandag. Vi var til Havevandring om Aftenen, bagefter Kaffe i Beboerhuset. Det var fuldstændig overtrukket og saa ud til Regn, men selvfølgelig kom der ikke noget

21. Tirsdag. Rauns kom til Aften. Holbækkaffe hos Aksels

22. Onsdag. Fru Sørensen og Karen kom til Frokost, Kaj kom til Aften

23. Torsdag. Rauns Datter med 2 Børn var her til Frokost, Kaffe og Aften 46,00. Jeg skrev til Ellen.
Vi begyndte at luge Roer, de staar fint i Aar og ikke meget ukrudt. Anker har daarlig Ryg og daarligt Knæ, værst om Natten - saa kan jeg jo slet ikke sove

24. Fredag. Fru Olsen, Engberg, Pedersen og Lis kom til Frokost. Det var meget dejligt Vejr. En lille smule Regn har vi faaet vel 2-3 mm. Vi sendte Pakke til Skotland

25. Lørdag. Kaj fyldte 65. Hans Børn var her til Kaffe om Aftenen. Carlo kom og spiste Middag 15,00+10,00

26. Søndag. Det er som sædv. koldt, tørt og blæsende. Kaj og Karen rejste om Aftenen, Karen har været meget kaad denne Gang, nærmest overstadig. 313,00

27. Mandag. Olsen, Engberg, Pedersen og Lis rejste til Aften 458,00. Hans kom hjem til Aften

28. Tirsdag. Hans kørte om Morgenen. Henning og Annie kom en Tur om Aftenen, Annie er snart en hele Kæmpedame, men har det da ellers godt

29. Onsdag. Det stormede, var næsten Orkan, engang imellem piskede der et Par Draaber Regn ned

30. Torsdag. Jeg var til Damefrisør, havde ellers travlt, det er jo snart Pinse. Jeg ringede til Anna V. Fødselsdag

31. Fredag. Rauns rejste om Formd, dem vil vi nu savne 692,00. Hr. og Fru Olga Jensen kom til Frokost, Hr. og Fru Oldby kom til Aften, samt de to Søstre, der skal bo hos Jette

 

  Juni

1. Lørdag. Hr. og Fru Trokner kom meget tidlig om Morgenen saa er vi 11 igen

2. Søndag. Hans kom paa Motorcyklen til Middag.
En af mine Fortænder er løs og øm, det er meget irriterende, naar man skal spise.
Endelig kom der et dejligt Regn, dog kun 8 mm., forhaabentlig faar vi snart mere

3. Mandag. 2 Pinsedag. Hans kørte lige efter Middag. Jeg snakkede med Annie i Tlf., de havde været ude og spise i Lørdags, 85 Kr. pro Pers., Henning har alligevel forandret sig meget, før var han jo saa sparsommelig

4. Tirsdag. Det blæser og stormer hver Dag og er ret koldt, saa det Smule, det regnede, er nok fordampet

5. Onsdag. Fru Sørensen rejste Kl. 10, 498,00
Hr. og Fru Oldby rejste Kl. 6 - 366,00. Brev og Billeder fra Ellen i Dag

6. Torsdag. Anna Poulsen og hendes søster rejste om Formd. 300,00
Til Portonovo Møde hos Katrine

7. Fredag. Olga Jensen og Kavaller rejste Kl. 10 - 510,00.
Der kom en Tordenbyge, vi fik vel 4-5 mm., men det bliver ved at være koldt og blæst.
Vi var i Brugsen, paa Biblioteket og til Ingas Fødselsdag. Svend har det ikke saa godt, har daarlig Mave og Blærebetænd. foruden Sukkersygen og Blodsygdommen. Hvor længe mon han kan klare det. Inga er ogsaa bekymret

8. Lørdag. I Dag kom Hr. og Fru Nielsen, de lod til at være ovenud tilfreds med Forholdene her

9. Søndag. Trokners havde Besøg af Datter med Mand og Barn til Kaffe og Aftensmad

10. Mandag. Fru Madsen og Fru Nielsen kom med den hvide Kat. Jeg sendte Brev til Skotland

11. Tirsdag. Jeg var til Tandlæge med min løse Tand, men hun kunne jo ikke gøre noget i Dag - og nu rejser hun paa Ferie indtil 1. Juli. Jeg haaber, Tanden maa hænge der saa længe. Fru Nielsen (med Katten) har bet. 500,00

12. Onsdag. Jeg snakkede med Inger, skulle høre, om de havde faaet mere Regn end os, men det var nok omtrent det samme. Nielsens Søn og Svigerdatter til Kaffe. Nielsens har bet. 540,00, de er mere flotte end de fleste

13. Torsdag. I Dag var det varmt saa Gæsterne nød det rigtig i Gaarden. Anker i Holbæk

14. Fredag. Endelig en dejlig Regn i Dag 11 mm., det er noget, der gør godt. Anker til Dyrskue, først om Eftm. og nu siden i Aften med Birthe og Hanne. Trokners rejste 1120,00

15. Lørdag. To Fritidspædagoger kom, men 4 andre, som skulle komme, udeblev. De to p. Gr. af Sygdom, de andre blev bare borte. Katr. her Lørdag 25,00

16. Søndag. Hr. og Fru Alex Nielsen kom, 2 ekstra til Middag og Aften. Pædagogerne rejste igen 130,00

17. Mandag. Sendte Brev til Ellen. Plukkede det første Jordbær. Det var meget varmt og dejligt Vejr. Begyndte paa Roerne 2. Gang

18. Tirsdag. Fru Madsen rejste efter Frokost 253,00. Mikkelsen, som skulle været her paa Ferie kom herud med Rutebilen. Han var en gammel Mand, der hørte daarligt, men vist ellers meget rar, han gav mig 50,00. Fru Carlsen kom. Katrine her 2 T.

19. Onsdag. Anker i Roskilde, jeg til Damefrisør om Eftm. Om Formd. til Lauras 86 Aars Fødselsdag.
Det har regnet 7 mm. i Nat

20. Torsdag. Vi slagtede en lille Gris. Vi har haft lukket for Fyret i 2 Dage, men i Dag var det saa koldt, at vi maatte lukke op igen

21. Fredag. Katrine her og hjalp mig med Grisen 2½ T. Det var dejligt Vejr igen. Rauns kom 5 Mand til Kaffe og Middag 60,00, for at hente den ½ Gris. Om Aftenen ringede vi til Ellen og ønskede til Lykke med de 40. De havde det godt derovre.
Jeppesens kom

22. Lørdag. Pakke fra Skotland med et hvidt Sjal og en Perlekæde. Henn. og Annie kom og spiste, de havde en Brødkasse og et Badehaandklæde med. Hans kom til Frokost, han var blevet klippet, det var nok hans Gave. Pens. kom med Blomster, Servietter, Lys og Chokolade. Til Kaffen dukkede pludselig først Per og Karen, saa Carlo, Kaj og Karen op. Kaj og K. havde Masser af Vaskemidler med, samt Shampoo og Slik. Per og Karen et mægtigt Askebæger. Om Aftenen kom Elsa og Emilie samt Erna og Katrine samt lidt sent Ester. Bitten kom til Morgenkaffe. Vi lukkede for Fyret igen, det var dejligt Vejr. Alle mine Søstre + Emilie ringede. Katr. faaet 78,00. Vi fik de første Jordbær

23. Søndag. Hans kørte lige efter Middag, Bitten ligesaa 53,00. Vi brændte ikke Sck Hans Blus, skønt Vejret var dejligt. Hr. og Fru Larsen og Mikael kom til Middag.
Alex Nielsens rejste efter Middag 546,00

24. Mandag. Vi fik lagt Halm mellem Jordbærrene, nu haaber vi saa, der kommer noget Regn, i hvert Fald har vi da Lov at vande

25. Tirsdag. Fru Nielsen og Katten rejste, 500,00. Vi kørte Hø ind, der var kun 3 Læs, Hans Jørgen hjalp os. Fru Emma Nielsen kom til Frokost og Fru Frederiksen og Henriette

26. Onsdag. Jeg plukkede en temlig stor Portion Jordbær, Tog nogle med til Merløse, hvor vi var om Aftenen, sammen med Fru Carlsen. Hun syntes, de boede dejligt. Deres nye Græsplæne var fint grøn nu

27. Torsdag. Anker i Holbæk. Nu længes vi efter Regn igen

28. Fredag. Hr. og Fru Jeppesen rejste, de var nu saa søde 506,00. Peter og Ida kom om Formd. Vi var til Eftm. Kaffe hos Ester sammen med Johanne Jensen o.a.
Færdig med Roerne 2. Gang

29. Lørdag. Bitten kom fra Morgenen af. Der var Fest i Anledn. af Valgmenighedens 50 Års Jubilæum, jeg naaede altsaa kun at komme i Kirke. Henn. her og malke, Annie var med. Katr. 72,00

30. Søndag. Bitten tog afsted efter Middag 60,00. Vi var ude hos Pedersens om Aftenen i Anledn. af Frk. Jensens Besøg, det var dejligt Vejr og vi drak Kaffe i Haven. De har det ganske dejligt derude

 

  Juli

1. Mandag. Endelig nogle Tordenbyger, vi fik en 7-8 mm., det var dejligt, men vi skulle helst have mere. Larsens Far var her til Frokost og Kaffe 8,00

2. Tirsdag. Larsen tog til Byen og kom ikke tilbage til Aften, han var blevet meget syg og faldet om. Her kom en Taxa og hente Fru Larsen og Mikael, det var jo kedeligt, de skulle været her 10 Dage mere 808,00
Bitten var her og hente Fru Carlsen 515,00
Hans kom hjem. Vi var hos Hans Aamands om Aftenen. Fru Sundorph kom til Frokost

3. Onsdag. Vi har mange Jordbær nu. Hans tog afsted til Aften, vi kørte ham til Lejre og var med det samme inde og se til Ester og Jørgen - som tilsyneladende havde det nogenlunde

4. Torsdag. Fru Frederiksen og Henriette rejste 536,00.
Jeg skrev til Skotland.
Fru Sundorph rejste 112,00

5. Fredag. Ida og Peter rejste 506,00. Fru Olsen, Engberg og Pedersen kom til Frokost. Ligesaa Putte og Valdemar. Linda og hendes Ven kørte dem ud og blev her hele Dagen. Katr. 55,00

6. Lørdag. Børge Hansens kom til Morgenkaffe. Det regnede det meste af Dagen, nu har vi da snart faaet en hel Del. Vi har Masser af Jordbær nu.
Linda og Vennen tog afsted om Formd. 80,00

7. Søndag. Ret godt Vejr hele Dagen. Henn. og Annie kom om Aftenen. Putte havde meget fint Børnetøj til Annie

8. Mandag.

9. Tirsdag. Emma Nielsen rejste 498,00

10. Onsdag.

11. Torsdag. Inger ringede, de skulle rejse til Norge i Aften. Anker i Holbæk og vi var til Holbækkaffe hos Dagny

12. Fredag. Vi har Masser af Jordbær i Aar, jeg har mange i Fryseren og sender en Del til Merløse, men i Dag har Henning faaet Ferie og kommer ikke mere her forbi

13. Lørdag. Karen og Kaj kom fra Morgenstunden. Katrine her og plukke Jordbær til sig selv Katr. 50,00.
Det har regnet temlig meget og været køligt i denne Uge

14. Søndag. Carlo kom til Middag samt Bitten og Fru Carlsen - B. og Carlsen kørte efter Middag igen 30,00. Carlo, Kaj og Karen tog afsted efter Aftensmad 165,00

15. Mandag. Andreasens og Kristensens kom Mandag Formd. Børge Hansens rejste Mandag Aften, de var et Par meget søde Mennesker 716,00. Putte og Valdemar rejste 600,00. Fru Petersen og Veninde kom Mandag til Spisetid

16. Tirsdag. Fru Engberg rejste 385,00 og Fru Olesen rejste til Begravelse i Jylland

17. Onsdag. Jeg syltede Hindbær og der var en hel Del Jordbær endnu, der har sandelig været mange i Aar

18. Torsdag. Brev fra Ellen i Dag, Niels har Kighoste, saa Ellen har ikke meget Fred og Ro

19. Fredag.

20. Lørdag. Per og Karen kom til Frokost og Fru Pedersen havde Gæster til Kaffe, saa vi var 14. Katr. 66,00

21. Søndag.

22. Mandag. Fru Olsen 595,00 og Frk Pedersen rejste 560,00 og Hr. og Fru Kristensen 500,00.
Hr. og Fru Larsen og Fru Carlsen og Bitten kom. Henn. og Annie her til Eftm. Kaffe.
Jeg plukkede Solbær. Sendte Brev til Ellen

23. Tirsdag. Syltede en Masse Solbær. Lidt Regn om Formd., det er ogsaa lidt tørt igen. Plukkede en ret stor Portion Jordbær, vel nok den sidste større Portion

24. Onsdag. Plukkede 12 u Solbær til Saft. Fint Vejr dog ikke særlig varmt

25. Torsdag. Vores 41 Aars Bryllupsdag. Henning og Annie var her om Aftenen med en Fl. Vin. Moster Inger og Emilie ringede. Fru Pedersen og Fru Eriksen rejste 362,00 + 365,00. Fru Carlsen og Bitten rejste 240,00.
Capari kom

26. Fredag. 2 Søstre og en Kusine kom om Formd.

27. Lørdag. Katrine her 5½ T. i denne Uge 66,00

28. Søndag. Jeg plukkede de sidste Jordbær

29. Mandag. Jeg gjorde rent i Salen. Hr. og Fru Pedersen kom fra Bagsværd paa Cykle i Storm, det var imponerende. Brev fra Ellen, nu er Kighosten paa Retur. "Mister Smiles" og Kone rejste 510,00 samt Andreasens 996,00

30. Tirsdag. Jeg til Damefrisør. Hr. og Fru Jensen kom. Som sædv. køligt og blæsende

31. Onsdag. Inge Raun ringede, de vil komme i næste Uge med Sys og Børnene, saa da bliver vi mange. Brev fra Skotland med fin Tegning fra Martin, nu har Drengene det godt igen. Henn. og Annie her i Aften. Helt fint Vejr hele Dagen. Sendte Husblas og Valgm. Bog til Ellen

 

  August

1. Torsdag. I Dag var det Regnvejr det meste af Dagen, vi fik vist 16 mm., det var meget mildt. Vi hørte, at Svend var blevet mere daarlig, saa han klarer det vel ikke ret meget længer

2. Fredag. Helt godt Vejr det meste af Dagen. Jeg skrev til Ellen. Vi var ude og se til Svend, han døsede det meste af Tiden, Inga var dog i helt godt Humør

3. Lørdag. Katrine 5 Tim. 60 Kr. Om Aftenen til Ernas Fødselsdag. Jensens havde "Børnene" til Frokost og Kaffe

4. Søndag. De to Søstre og Kusinen rejste efter Kaffen og det samme gjorde Caprani. Tils. bet. 1432,00.
Fru Krog kom til Middag. Jeg gik for en Gangs Skyld en lang Tur og plukkede Blomster paa Grøftekanten og noget meget fint Græs

5. Mandag. Hennings 35 Aars Fødselsdag, han fik en Tegnebog med 300 Kr. i. Vi var til fin Middag derovre. Annie har det hele i Orden nu, den lille Seng staar saa fin og venter. Stefania var som sædvanlig syg og maatte blive hjemme. Det øsregnede hele Dagen, ja vi fik nok mindst 50 mm., saa nu kan vi klare os foreløbig. Rauns, Sys og Børnene kom til Frokost. Hr. og Fru Nielsen kom ogsaa til Frokost. De cyklende Pedersens tog afsted i Regnvejr efter Frokost, de var nu meget fornøjelige 506,00

6. Tirsdag. I Dag fint Vejr igen, heldigvis, for nu skulle vi jo til at høste. Det er et saare muntert Selskab, vi har nu. Hr. Andersen kom til Frokost, saa vi er 13 i disse Dage

7. Onsdag. Svend døde i Dag Kl. 9½, vi var ude og følge ham i Kapellet til Aften. Godt Vejr i Dag ogsaa, det betyder jo meget, nu vi er saa mange

8. Torsdag. Jeg fik plukket lidt Ærter til Fryseren, Gæsterne bælgede dem jo

9. Fredag. Jeg ringede til Inger og fortalte, at Svend var død, og jeg ringede ogsaa til Henry. Katrine har slet ikke været her i denne Uge, Damerne er saa flinke til at hjælpe med Opvasken

10. Lørdag. Hele Familien Raun rejste 716,00. Vi var til Svends Begravelse fra Kirken Kl. 1330, bagefter henne hos Inga til Kaffe, det var stille og mildt med lidt Smaaregn, mens vi stod paa Kirkeg. Svends Sønner, samt Ingas 2 Brødre og Anker bar Kisten til Graven

11. Søndag. Fru Krogh rejste efter Middag 288,00, hendes Børn spiste Middag her. Henning og Annie kom med Tomater og med Gave til Hans, de ville ikke blive og spise til Aften. Her kom store Byger 21 mm.

12. Mandag. Tørrevejr i Dag saa Folk kunne begynde at høste. Jeg plukkede Ribs til Saft og vi fik 50 nye Jordbærplanter "Zephyr", som vi fik plantet.
Jensen betalt 1056,00 Kr.

13. Tirsdag. Jensens rejste om Formd. Selv om det har regnet en Del i Nat, kunne man alligevel høste henad Aften. Jeg var afsted og blev Permanentet.
Hans kom hjem til Aften, det var jo hans Fødselsdag

14. Onsdag. Slet ingen Regn i Dag. Hans tog afsted efter Frokost. Jeg snakkede med Inga og spurgte, om ikke hun ville komme og male Vinduer udvendig, det ville hun vist gerne

15. Torsdag. Vi fik et Par Læs Halm ind. Annie er kommet paa Sygehuset og skal være en Uges Tid, hun har lidt for højt Blodtryk. Joh. Pedersen kom om Formd.

16. Fredag. Hans fløj til Ibitza. Ruth og Basse rejste efter Frokost, dem vil vi nu savne, de var saa livlige og hjælpsomme, særlig Ruth 700,00.
Jeppesens kom om Formd og Kaj og Karen til Aften

17. Lørdag. Henning kom om Formd., men det havde selvfølgelig regnet, saa vi ikke kunne høste. Han kørte henad Aften, da han skulle besøge Annie.
Katrine 55,00

18. Søndag. Det har været saa varmt et Par Dage, saa vi har haft slukket for Fyret, men i Dag maatte vi lukke op igen, der er altid nogen, der fryser.
Ellen ringede fra Skotland. Erna og Dagny, Ester, Hanne og Birthe samt Helge Fr. og Henning var her til Chokolade foruden de 7 Pens.

19. Mandag. Fint Høstvejr, Karl blev færdig

20. Tirsdag. De mejede det meste af det store Stykke Byg, men saa gik Maskinen i Stykker og de maatte holde op. Jeg sendte Brev til Skotland. I Dag maatte Annie være oppe i 4 Timer. Inga her og plukke lidt Ribs. Jeg blev færdig med at ordne Jordbær. Andersen rejst om Formd. "Thank you". 358,00

21. Onsdag. Færdig med at meje, men saa er der jo al Halmen. Fint Høstvejr baade i Gaar og i Dag, der sker noget paa Markerne i disse Dage.
2400 l. Olie i Tanken


 

22. Torsdag. Tørrevejr hele Dagen, men ikke nogen Sol. Jeg var i Hvalsø med min sorte Kjole. Og vi var i Brugsen og købe Gryde og Pande til Brylluppet

23. Fredag. Annie kom ud fra Sygehuset og H. og A. var her til Kaffe d.v.s., H. kørte over paa Fabrikken, men han kom senere og hentede Annie. Hun skal til Undersøgelse igen paa Onsdag. Frk. Pedersen og Fru Sørensen kom om Formd. Hans kom hjem fra Ibitza og herhjem til Aften. Meget fint Vejr

24. Lørdag. Vi fik kørt meget Halm hjem, for Hans og Hans Jørgen hængte godt i, de har jo Kræfterne. Og saa var vi jo til det store Bryllup paa Orupgd. Til min store Overraskelse trak Hans i Smoking, hvad han jo aldeles ikke havde behøvet, da der var Folk i alle mulige Dragter. Bruden var i hvid Bluse og spraglet Nederdel af Klude, men hun var meget sød i det. Hendes Kaj er meget charmerende. Meget fint Bryllupsvejr

25. Søndag. En ret rolig Søndag uden ekstra Gæster, vi var jo ogsaa 11. Hans rejste til Købhn. om Aftenen. Han skal køre 4 Dage igen, de lader til at være glade for ham til at køre

26. Mandag. Stor Opstandelse, ingen afløb fra WC.erne, heldigvis kunne der komme en Kloakrenser om Eftm. saa alt blev i Orden igen. Om Eftm. kom Karens Børn og saa gik det saa uheldigt, at Lars kørte paa Birthes Halmlæs, fik en Gren i Hovedet og knækket 2 af sine nye Fortænder. De kom jo hurtigt afsted paa Skadestue og videre paa Rigshospitalet, hvor de vil prøve at faa den ene Tand, han havde, til at gro fast igen. Kirsten og Kaj var her med Bordene, de fortalte, at nogle store Plader var faldet hen over Helge, heldigvis skete der ikke saa meget, han fik brækket et lille Ben i Ankelen, det kan være galt nok, men det kunne være gaaet meget værre

27. Tirsdag. I Dag lidt Regnvejr 5 mm., det er ogsaa tørt, saa det var saamænd dejligt, men alle er jo ikke færdige med at høste endnu, vi har da ogsaa mere Halm tilbage ca 2300 l. Olie

28. Onsdag. Frk Pedersen rejste 148,00, jeg forærede hende en Dag. Annie var paa Sygehuset, men fik Lov at komme hjem igen, alt skulle være i Orden. Sorte Mis fik 8 Killinger, hun fik Lov at beholde de 2

29. Torsdag. Mogens, Anntje og Børnene kom en lille Tur om Aftenen, det gaar fint med Lars og hans Tænder

30. Fredag. Katrine her i Dag, ellers ikke i denne Uge 100,00. Vi fik det sidste Læs Halm ind, saa nu er Høsten sluttet for i Aar. Det har været meget fint Vejr de sidste Dage

31. Lørdag. Saa er denne Maaned jo ved at være forbi og det gik jo meget bedre med Høstvejret end det saa ud til til at begynde med. Nu er de fleste vel færdige. Jeg har rullet de sidste Aftener for at faa alt det Tøj til Side, nu er jeg da blevet færdig

 

  September

1. Søndag. Karens Søster og Svoger var her til Middag og Kaffe for at hente dem. 1154,00. det var meget varmt, men blev Graavejr og 3 mm. Regn til Aften. Om Aftenen kørte vi en Tur til Merløse og havde Fru Sørensen med. Annie har den lille Seng og en ny fin Barnevogn staaende parat, saa nu maa den lille jo gerne snart komme

2. Mandag. I Nat fik vi igen 3 mm., saa nu er det lidt fugtigt igen. Jeg blev færdig i Urtehaven, saa nu er den nogenlunde ren saa længe, det varer, Hr. og Gru Gotthardt kom til Eftm. Kaffen

3. Tirsdag. ca. 1 mm. Regn i Nat og i Dag lidt køligt Vejr. Anker i Holbæk med 2 Damer.
Erna er syg i denne Tid, har haft Kvalme en hel Maaned og der er ogsaa noget med Hjertet.
ca. 2250 l. Olie

4. Onsdag. Erna kom paa Sygehuset i Dag. Der kom Pakke fra Fru Jeppesen med den store Kaffedug, hun snakkede om, som hun ikke selv kunne se at sy færdig

5. Torsdag. Hr. og Fru Pedersen rejste 1486,00, jeg tænker næsten, det er sidste Gang, de har været her, det er nu heller ikke nogen man kommer til at holde af. I Dag har det været rigtig Efteraarsvejr med Ruskregn

6. Fredag. Hr. og Fru Nielsen kom samt Bitten og Carlsen. Det regnede meget 13-14 mm. Nu venter vi snart paa, at der skal ske noget i Merløse.
Katrine her 30,00

7. Lørdag. Brev fra Skotland, det er ogsaa længe siden sidst

8. Søndag. Regnvejr i Nat og Regn, Kulde og Blæst i Dag, rigtig Efteraarsvejr. Carlsen og Bitten tog afsted efter Middag 160,00. Fru Sørensen betalte 603,00 og Gotthards 506,00 saa jeg kom rigtig til Penge i Dag

9. Mandag. Fru Sørensen rejste om Formd. og Gotthards efter Kaffen, Rauns og Nielsens kom om Formd.
Helga og Herluf Smith kom om Formd.

10. Tirsdag. I Dag til Middag ringede Henning, at Annie havde faaet en lille Dreng paa 3,2 kg og alt var gaaet godt saa det var jo dejligt. Senere fik vi at vide, at Drengen havde 6 Fingre paa den ene Haand, men det kan vist nemt rettes. Basse, Ruth og "Mister" Andersen kom til Kaffe

11. Onsdag. Til Damefrisør om Formd. og om Eftm, var vi en Tur i Holbæk og saa til Annie, som havde det godt og allerede var oppe det meste af Dagen. Men hun havde ikke tabt sig ret meget

12. Torsdag. Til Portonovo Møde hos Karen Marcussen.
Nielsens rejste i Aften 516,00

13. Fredag. Vi havde Høstgilde i Salen med Masser af Mennesker, herfra var vi 6 + Hans, som kom hjem til Aften + Hans Jørgen og hans Pige. Sendt Brev til Skotland

14. Lørdag. Rauns rejste om Formd 366,00. Per og Karen kom til Kaffetid. Det var dejligt varmt Vejr. Jeg var oppe efter en stor Kurv Viktoria Blommer os Jette.
Ellen ringede fra Skotland for at ønske til Lykke med Lillebror i Merløse

15. Søndag. Inger ringede, om vi ville med til Høya om 14 Dage og det synes jeg nok kunne være morsomt. Annie kom hjem med sin Dreng i Dag, nu maa vi snart rigtig over og se ham. Hans tog afsted efter Middag. Anker, Per og Karen i Kirke. P. og K. tog afsted ved 9 Tiden

16. Mandag. Jeg ringede til Merløse, de havde haft en noget urolig Søndag med Lillebror. Men det bliver jo nok snart bedre. Jeg syltede Viktoriablommer. Andreasens og Grethe kom

17. Tirsdag. Fru Rauns Broder kom om Formd. Vi ordnede en Del Pærer, som vi fik fra Møllen. Inga begyndte at kalke herude

18. Onsdag. Anker slagtede 2 Kaniner. Jeg tog Kartoflerne op i Hønsegd, der var mange syge, men ellers er de vældig gode og koger ikke ud. Det regnede 1 mm. i Nat og er blevet mere køligt

19. Torsdag. Anker i Holbæk. Dagny og Inga til Formds. Kaffe Inga blev her. Nu har Lillebror taget 20 g. paa, siger Annie, Sundhedsplejersken var der i Gaar og var godt tilfreds med ham. Vi slagtede Gris til Basse og Ruth

20. Fredag. Basse og Ruth kom til Middag (Kl. 6) ogsaa Mister "Thank you", saa vi var 12 til Kaninsteg og Blommegrød

21. Lørdag. Gæsterne havde travlt med at skille Gris, de kørte efter Kaffetid 105,00

22. Søndag. Jeg rullede en hel Del, for at faa det væk fra Salen, nu skal der jo være vævning. Vi havde ingen ekstra Gæster, Vejret var daarligt

23. Mandag. Inga var her og male om Eftm. Schmidts og Buster rejste om Aftenen 1066,00. Andreasen og "Tante Rosenknop" rejste efter Frokost 759,00.
Til Generalfors. i Friskolen Henn. Pihl, Helga Olsen og Erik Frandsen kom i Bestyrelsen

24. Tirsdag. I Dag rejste vores sidste Pensionær, Mogens Gylling 253,00, og vi er flyttet ind i Sovev. igen. Det er ogsaa et kedeligt Vejr med Regn og Blæst, saa Inga kunne ikke male i Dag. Jeg snakkede med Hans, hans Gas- El- og Varmeregn. er kun 223,00 pr. Kvartal, saa det er da forholdsvis billigt

25. Onsdag. Det er meget fint Vejr. Inga var her og male Vinduer. Vi var en lille Tur i Overdrevet om Morgenen, der var ganske dejligt deroppe - men ingen Svampe. Jeg til Damefrisør - saa hendes nye, dejlige Hus. Tog bl.a. Kartoflerne op i Urtehaven, de fyldte næsten Badekarret, saa vi har nok til lang Tid. Slog ogsaa Græsplæne. Anker til Møde om Aftenen, jeg med Inga hjemme og i Banken

26. Torsdag. Rauns og Mogens Gylling kom og de havde, altsaa Rauns, havde inviteret os paa Frokost paa Osted Kro.. De havde jo vundet den. Vi fik dejlig Mad og havde det meget hyggeligt, bagefter var de med os hjemme til Kaffe, vi kørte dem til Lejre til 1631, saa det var næsten ½ Fridag i Dag

27. Fredag. Jeg havde travlt med at lave til til Sverrigesturen, vi var ogsaa en Tur i Hvalsø og om Aftenen i Brugsen og paa Biblioteket. Jeg bagte Makronkager og lavede Svedskeris, som vi skulle have med, samt lavede lidt Mad som vi skulle have med til Hans, nu vi for en Gangs Skyld kom derind i Bil

28. Lørdag. Vi var først til Formds. Kaffe paa Møllen, Aksel var ikke med, han ligger paa Rigshospitalet og blev opereret for en Cyste i Munden i Gaar og Ester Jørg. er ogsaa kommet paa Sygehus igen, hun har haft en Blødning. Det staar ikke saa godt til med Fam, mere, men de fleste er jo ogsaa ret gamle. Vi startede mod Købhn Kl. 10½ Hans kørte os gennem Byen. Vi var i Skaralid ved 3 Tiden og der stod Jørgensens og Inger. Det var temlig fint Vejr, saa efter Kaffen gik vi en lang Tur i Skoven, der er jo meget dejligt deroppe. Og dejlig varmt inden Døre, der blev fyret baade i Køkken og Stuer

29. Søndag. Søndagen oprandt med silende Regn, og den fortsatte hele Dagen, saa vi bare spiste og drak og snakkede. Men henimod Aften besluttede vi os til at gaa Tur alligevel for at fordøje Maden - og faa Appetit til Middagen, der bestod af Laks, som de selv havde fanget og sammenrullede Pandekager. Trods Vejret var Humøret det bedste

30. Mandag. I Dag var Vejret fint igen - og vi naaede en Tur i Skoven inden vi startede mod Landskrona, efter 2 meget hyggelige Dage. I. og Joh. skulle til Blekinge og besøge Venner der. Turen gennem Købhn. gik fint paa egen Haand og alt stod vel til herhjemme, selv om en Ko havde haft Roeforgiftning. Trine og sorte Mis blev meget glade for at se os igen.
Jeg rullede en Del, da vi kom hjem

 

  Oktober

1. Tirsdag. Sendte Brev til Skotland. Her var Vævning for 2. Gang. Om Aftenen kørte vi en Tur til Merløse, Lillebror er noget saa sød og dejlig rolig. Stefania og Svend var der ogsaa og Stef. lod til at befinde sig godt

2. Onsdag. Jeg gjorde hovedrent i den Øverste Stue og syltede en Masse Agurker. Til Møde i Beboerhuset. Ellen Andersen fortalte om forrige Tiders Spisevaner

3. Torsdag. Anker i Holbæk. Jeg henkogte Agurker, syltede Brombær og gjorde Hovedreng. i Jomfruburet - Ll. Badev. og Morgenrøden, saa jeg havde rigtig travlt. Annie ringede og sagde, at Ellen havde ringet i Gaar og ønsket til Lykke med Bryllupsdagen

4. Fredag. Fru Olsen - Engberg og Pedersen kom til Frokost Putte og Valdemar til Aften

5. Lørdag. Det var fint Vejr

6. Søndag. Anker og jeg i Kirke, vi havde Helge med hjem til Middag. Henning, Annie og Lillebror kom til Kaffe, Lillebror var meget sød, sov slet ikke, men laa og kiggede sig interesseret omkring. Han saa meget veltilpas ud

7. Mandag. I Dag efter Middag rejste alle Gæsterne 534,00. Hovedreng. i Børneværelset. Til Møde paa Efterskolen. Flemming Madsen var der

8. Tirsdag. Hovedreng. i Badeværelset og Vævning. Fint Vejr om Formd., Regn om Eftm.

9. Onsdag. I Dag har det vist regnet hele Dagen. Jeg gjorde rent i Sovev. og om Eftm. var vi paa Sygehuset og saa til Aksel, som tils. er i Bedring, men vist meget træt. Helge Schmidt ringede og bestilte 14 Dage fra d. 11. Novbr., saa det bliver næsten Gæster hele Aaret

10. Torsdag. Rengøring paa Aftenrøden og jeg sæbede Vinduer af i 2 Stue, de var saa fulde af Fluemøg.
Portonovo Møde hos Ingrid og Ragnhild

11. Fredag. Fru Sørensen og Karen kom til Frokost. Vi ordnede en Masse Hyldebær. Jeg talte med Annie, Lillebror havde taget 400 gr. paa 14 Dage, saa det var jo fint. Hans skal til Falster i denne Weekend. Det regnede hele Dagen. Kaj kom til Aften

12. Lørdag. Igen Regn det meste af Dagen. Her var Orienteringsløb om Aftenen i en forfærdelig Pløre, saa de var ved at køre fast. De var allerede færdige ved 9 Tiden

13. Søndag. Fint Vejr om Formd., men allerede inden Middag begyndte der at komme Byger. Mogens, Anntje og Børnene her til Kaffe og Aften. Lars blev her og Kaj tog med til Købhn. Vi i Kirke om Aftenen, men Anker havde Gigt i Knæet og kunne daarlig sidde paa Bænken

14. Mandag. Rigtig godt Vejr. Jeg afrimede Køleskab og begyndte at gøre Køleskabe rene, plukkede Nødder op og Æbler ned o.s.v. Lars kunne være ude hele Dagen hos Anker

15. Tirsdag. Jeg bagte Tvebakker og gjorde rent i den lange Gang om Formd. Vævning om Eftm.

16. Onsdag. Meget fint Vejr i Dag. Jeg var lidt i Roerne, og jeg plantede de sidste Jordbær. Anker til Møde med Ellen Andersen. Inga kom i Aften, hun vil sove her i Nat, da hun skal med til Holbæk i Morgen

17. Torsdag. Anker i Holbæk og Inga her og male lidt. Jeg til Damefrisør. Hovedreng. i Karlekamret

18. Fredag. Kaj kom med Rutebilen og Hans paa Motorcykle til Aften. Vi var ude hos Pedersens til "gammeldavs Forældremøde". Kaj kom for Resten ikke med Rutebil, Mogens kørte ham ud og byttede med Lars og Søren

19. Lørdag. Henning og Annie kom til Kaffe, d.v.s. Hans hentede dem, for Hennings Forrude i Bilen var knaldet. Lillebror var meget sød hele Tiden

20. Søndag. Hans kørte i Dag efter Middag i fint Vejr. Kaj og Karen rejste i Aften og Søren 680,00 og Fru Sørensen betalte 358,00

21. Mandag. Regnvejr om Eftm. Fru Sørensen rejste om Formd. De kørte nogle Læs Roer ind for os om Eftm. og da jeg skulle give dem Kaffe, kom pludselig Ruth, Basse og Thank you Andersen, de kom efter den lille sorte Kat. Kørte igen til Aften. Jeg gjorde rent i Spisk. og nogle af Køkkenskabene. Om Aftenen nede hos Tømrerens og lave Æresport til Rita og Poul

22. Tirsdag. Om Morgenen ned og synge for Sølvbrudeparret i Regn og Rusk. Om Eftm. Vævning og pludselig var der ikke mere Gas, saa det var en lidt kold Eftm. Karl Frandsen kom om Aftenen og fik omtrent 5000 for Mejetærskning i Aar og i Fjor. Brev fra Ellen

23. Onsdag. Bitten og Carlsen kom fra Morgenen af.
Om Aftenen var vi alle fire i Beboerhuset og se paa gamle Dragter

24. Torsdag. Vi var en Tur i Osted om Formd., hentede Æblekasser hos Inga var i Brugsen og i Banken.
Om Aftenen til 2. Dags Sølvbryllup hol Poul Jensen

25. Fredag. Jeg plukkede nogle Æbler ned og Nødder op.
Om Eftm. var jeg en Tur med Damerne i Overdrevet

26. Lørdag. Fru Carlsen og Bitten rejste henad Aften 260,00. Det har været godt Vejr, de Dage, de har været her

27. Søndag. Vi var i Kirke Kl. 11. Om Aftenen var vi en Tur i Merløse, Dagny var med. Lillebror var meget sød og nu smiler han stort - og han vil meget gerne være i Hænder

28. Mandag. Sendt Brev til Skotland. Hovedreng. i Hverdagsst.

29. Tirsdag. Vi havde Vævning, jeg blev færdig med et Kludetæppe

30. Onsdag. Vi var i Tølløse med 120 kg. Æbler til Most. Bagefter i Osted efter Tapet til d. 2. Stue, samtidig gik vi en Tur ind paa Kirkegaarden. Om Eftm. hovedreng. i Gangen. Tømreren har været her og sætte en "Garderobe" op der, saa der er Plads til mere Overtøj. Om Aftenen til det sidste "Det var den Gang" Møde i Beboerhuset. Vi fik Inga med hjem, fordi de skal til Holbæk i Morgen

31. Torsdag. Anker i Holbæk med Inga og Erna, bagefter Kaffe her. Hovedreng. i Køkkenet, men jeg blev ikke helt færdig. Anker har gaaet med Halstørklæde paa nogle Dage, han har heller ikke hostet saa meget, men det behøver jo ikke være derfor

 
  November

1. Fredag. Regnvejr det meste af Dagen. Jeg gjorde rent i Bryggerset og gl. WC., vaskede en Maskinefuld, vaskede Ovn osv. Lillebror vejer nu 4,3 kg. sagde Annie i Dag, da jeg talte med hende. Om Aftenen i Brugsen, paa Biblioteket og inde og se til Aksel

2. Lørdag. Jeg snakkede med Moster Inger i Tlf., de har faaet saa meget Regn derovre, saa de kan hverken pløje eller køre Roer

3. Søndag. Meget fint Vejr i Dag. Vi var i Kirke i Allerslev. Om Eftm. kørte vi en Tur til Svend Hansens, det var en fin Tur gennem Skovene, som er meget kønne nu. Henn. Ann. og Jesper var der ogsaa. Stefania lod til at have det vældig godt nu, bare det nu kan holde sig.

4. Mandag. Jeg ryddede ud af d. 2. Stue, Maleren kommer i Morgen. Fru Olsen ringede, om de maatte komme et Par Dage og selv om det passede mig ret daarligt, sagde jeg jo ja, saa her bliver Travlhed de næste Dage for at blive færdig til Fredag Eftm. Om Aftenen ude og høre Johannes Møllehave, en meget ilter og livlig Mand

5. Tirsdag. En travl Dag i Dag. Først ude hos Ester til Kaffe Kl. 10, derefter til Tandlæge Kl. 11, tilbage igen og fotograferes. Herhjemme Maler til at ordne Loftet i 2. Stue, Vævning var her jo ogsaa, men jeg var nu ikke meget derude

6. Onsdag. I Dag har jeg tapetseret hele Dagen, bortset fra at jeg skilte Tarme i Formds. Jeg blev ogsaa helt færdig fik endda hængt Billeder og Gardiner op. Tapetet var ogsaa nemt at have med at gøre, jeg brugte omtrent 6 Ruller. Nu er jeg ogsaa meget træt og øm i mine Ben og skal skynde mig i Seng. Der var Brev fra Skotland i Dag

7. Torsdag. Jeg lavede Sylte, Finker og begyndte at pakke Gris. Var til Damefrisør Kl. 1. Anker hos Inge med 1/4 Gris

8. Fredag. Jeg arbejdede videre med Grisen. Hans kom om Eftm., han var noget forkølet. Fru Olesen, Merete, Rikke, Helle og Birgitte kom henad Aften.
Vi spillede Krible-Kryds om Aftenen. Vi skulle jo ellers været til Forældremøde. Hanne var her og spise og ellers hele Aftenen

9. Lørdag. Vore Gæster kørte paa Tur og kom først tilbage ved 4 Tiden, det var et meget kedeligt Vejr.
Jeg bagte Æbleskiver, det gjorde jo stor Lykke. Hanne her igen og spise. Vi skulle været ind hos Ingrid og R., men blev altsaa hjemme

10. Søndag. Hans tog afsted om Formd, de andre lige efter Middag. 288,00, dem fik Hans. Henn. - Annie og Jesper kom til Kaffe og Svend og Stefania til Spisetid, vi havde en hyggelig Aften. Lille Jesper bliver sødere og sødere, han ser saa veloplagt ud

11. Mandag. Smiths kom om Formd. med Buster, vi ventede ogsaa Nielsens, men de kom altsaa ikke. Det blæste og var rigtig Novemberrusk, hvor man hygger sig inden Døre. Hvornaar mon de kommer og tager vore Roer op

12. Tirsdag. Vi fik sat Forsatsvinduerne i. Om Eftm. Vævning, jeg beg. paa et nyt Kludetæppe. Og jeg beg. at brodere et Forklæde til Ellen

13. Onsdag. Sendt Brev til Skotland. Jeg talte med Annie, som har været til Doktor, Anker kørte for hende, der var et lille Saar paa Livmoderen - saa man bliver jo lidt bekymret

14. Torsdag. Portonovo Kredsen var i Roskilde, inv. af gl. Fru Træden for at se paa et Kunstværk, hun havde givet Tegning til - det var meget smukt og der var mange smukke Ting deroppe, og en meget tiltalende Kunstnerinde. Jeg gjorde rent i Kælderen

15. Fredag. Karen kom om Formd., Kaj til Aften.
Det med Annie var heldigvis ikke noget, saa nu er vi glade igen - det var jo meget slemt, hvis hun var blevet syg. Vi var alle i Brugsen om Aftenen

16. Lørdag. Jeg skrev et lille Brev og beroligede hende med, at Annie var ikke syg

17. Søndag. Karen og Kaj tog afsted om Aftenen 185,00

18. Mandag. Jeg gjorde rent i Brændev., saa er jeg færdig med Hovedreng. for denne Gang. Anker oppe og lave Æresport til Smedens

19. Tirsdag. En travl Dag. Først oppe og synge for Smedens i dejligt Novembervejr, saa til Tandlæge, Fortanden ud og en Gane med én Tand ind, lidt underligt til at beg. med - og slet ikke rart, naar man skal spise. Forhaabentlig gaar det snart bedre. Vævning om Eftm.

20. Onsdag. Min Tand vil stadig ikke sidde fast, naar jeg spiser, men det gaar da lidt bedre. Jeg bagte og syltede Pærer i Formds. Jeg var oppe hos Jette og laante Daabs Klokkestrenge, for at sy en til Jesper maaske - saa faar jeg jo travlt. I Aften har jeg skrevet 8 Sange og snakket med Moster Inger i Tlf.

21. Torsdag. Jeg bagte Smaakager og syltede Pærer og forsk. andre Ting, havde travlt med at sy

22. Fredag. Brev fra Ellen, hun havde haft uregelmæssige Blødn. og havde gaaet og været bekymret en hel Maaned, men der var da heldigvis ikke noget i Vejen.
Om Aftenen var jeg til "Dagligstuemøde", Anker ville hellere blive hjemme og se T.V. sammen med Smidts

23. Lørdag. I Dag var vi til Jespers Fødselsdag, en hyggelig Frokost. De var og tage vores Roer op, saa er vi heldigvis færdig inden Frosten kommer. Jeg blev færdig med Sangene, fik lavet Lift og Daabsbarn og det gaar godt med Sytøjet, saa jeg naar det nok

24. Søndag. Anker og jeg i Kirke i Allerslev. Om Eftm. kom H. og Annie og lille Jesper, som nu vejer 5,2 kg. og er saa sød og glad og veltilpas. Vi hentede Inga til Kaffe og hun var her resten af Dagen

25. Mandag. Den sidste Dag for Helga og Herluf, Helga er saa sød, saa hende vil jeg da savne, men de kommer nok snart igen 1086,00

26. Tirsdag. Først i Hvalsø og prøve Kjole, dernæst til Aksels Fødseslsdag, hvor alle var mødt op, trods Alderdom og Skrøbeligheder. Om Eftm. Vævning og saa til Merløse og spise Aal.
Lille Jesper som sædv. ikke til at staa for

27. Onsdag. Jeg syede meget paa Klokkestrengen og nu er den snart færdig. Hans Jørgen drak Kaffe her. Regn og Blæst. Jeg skrev til Ellen

28. Torsdag. Anker i Holbæk og bagefter til Holbækk. hos Edil. Derfra til Roskilde, hvor vi bl.a. købte en dejlig Kørepose til jesper. Hans Jørgen og en Pige til Kaffe

29. Fredag. Vi var i Hvalsø og hente min Kjole, jeg synes den er pæn, 60 Kr. i Syløn, det er billigt i vore Dage. Vi hentede ogsaa en Td. Kartofler a. 80 Kr. Da vi kom hjem havde vi Birthe og Hans J. til Kaffe og de var med til at tage Pilleroerne op, saa nu er vi helt færdige. Men vi mangler jo at grave Haven. Jeg blev helt færdig med Klokkestrengen og beg. paa en lille hvid Trøje

30. Lørdag. Til Damefrisør Kl. 10. Hans var kommet, da vi kom hjem. Om Eftm. kom Jesper herned med Jytte bare et lille Smut. Birthe her til Kaffe.
Nu har Anker næsten ikke hostet i 4 Dage, men det kommer jo desværre nok igen. Jeg lavede 4 Fade med Dessert og 2 Adventskranse til Annie

 

  December

1. Søndag. Til Barnedaab i Merløse, vi var 20. Der var 3 smaa Daabsbørn i Kirke, Jesper var saa sød og græd ikke ret meget. Det var en hyggelig Dag med god Stemning og megen fotografering og Annie havde et fint Middagsbord, baade hvad Mad og Bordpynt angaar. Ellen ringede og ønskede til Lykke. Vi var hjemme ved 8½ Tiden og kørte lidt efter Hans til Lejre

2. Mandag. Meget mildt i Vejret. Vi fik stoppet Dun i det nye Dynevaar, som Putte skaffede, samt i 2 Hovedpuder, jeg tænkte, det var et sent Arbejde, men det hele var samænd ordnet paa en Time, baade med at sy for dem og det hele, det var rart at faa overstaaet i god Tid inden Jul

3. Tirsdag. Vi skrællede en hel Del Æbler og kogte til Mos, de kan jo ikke holde sig. Svend havde jo fyldt 80 Aar i Dag, saa vi kørte derud en Tur om Aftenen, alle Drengene og Emmy var hjemme ellers ingen

4. Onsdag. I Dag har det regnet meget, men nu er Folk vel færdige baade med Roer og med at pløje - saa lad det bare - det er rart, saa længe det er mildt.
Jeg var til Tandlæge, og fik sat min Tand bedre fast, fik renset tænderne - puh ha, og fik en Regning paa 651,00

5. Torsdag. Først til Fødselsdag i Kundby, meget hyggeligt som sædvanlig, Ester og Jørgen samt Fredes Ester manglede.
I Eftm. fik jeg lige gravet mell. Jordbærrene og beg. paa et Stjernetegn til Noël. I Aften til Adventsmøde hos Mille i hendes nye, dejlige Hus, som var meget Julepyntet. En Dame, Dr. Lydia Herlufsen fortalte om Indien, en meget tiltalende Dame

6. Fredag. Vi var ude hos Pedersens om Aftenen, sidste Gang før Jul, men han fortsætter igen efter Jul

7. Lørdag. Vi var i Trellerup og saa de gl. Udstilling, jeg købte et Par Smaating. Katrine var med og derfor kørte vi ud og saa, hvordan Bodil boede. Der var mægtig store Stuer og varme over det hele, ude i Bryggerset rendte en Del Hundehvalpe og lavede Svineri. Bodil ligner vist sin Mor noget og tager det ikke saa nøje

8. Søndag. I Kirke Kl. 11. H. og A. og Jesper kom til Kaffe og var her til henad 9, Jesper var meget sød, han fjantede rigtig med sin Fat. Vi hørte ham dog ogsaa græde

9. Mandag. Jeg rev Blade sammen i Frugthaven. Det regner hver Dag, saa det hele sejler snart.
Vi sendte Pakke til Skotland. Til Generalfors. i Brugsen

10. Tirsdag. Madsens fik deres Gris, som de skal give 600,00 for slagtet herude. Jeg vaskede den sidste Vask inden Jul og lagde Dejg til Br. Kager. Vævning om Eftm., jeg tog 2 Kludetæpper af Væven, men der er da en Del Trend tilbage

11. Onsdag. Jeg bagte Vanillekranse og Brun Kager og lavede Appelsinmarmelade. Vi er begge meget forkølede. Det var grimt Vejr med lidt Snesjap

12. Torsdag. Vi lavede Holbækkaffe her, meget hyggeligt, men nu kommer Rigmor jo ikke med mere, da hun er paa Arbejde. Jeg rullede om Eftm. I Beboerhuset om Aftenen til rad. Julemøde og hørte Thorgaard. Bagefter Lodtrækning, vi vandt baade en Fl. Rødvin og en hel Fl. Cognac - som vi sandsynligvis bytter for noget, vi bedre kan lide

13. Fredag. Karen og Per kom i deres nye Bil til Aften, jeg serv. Gule Ærter, som Per mente, han ikke kunne taale, men spiste godt af uden mén. Det var rigtig Julevejr, da vi kom op med et tyndt lag Sne

14. Lørdag. Per og Karen tog afsted efter Frokost. Til Aften ringede Dagny og fortalte, at Jørg. Jørgensen var blevet meget syg. Det Pølregnede det meste af Dagen.

15. Søndag. I Morges ringede Dagny, at Jørgen var død i Nat. Det svinder i Flokken nu - Jørgen vil vi savne meget, naar vi kommer sammen. Om Eftm. kom Kaj, Karen og Carlo til Eftm. Kaffe, de skulle ud med forskelligt nu inden Jul, det var ogsaa meget hyggeligt. Om Aftenen havde vi Joh. og Katr. med i Merløse, Jesper er beg. at blive bange, naar fremmede tager ham. Han er ellers meget sød og sad og pludrede i sin Stol længe. Han ser ud til at strutte af Sundhed. Jeg skrev til Ellen - Granny og John og Betty, det er vist paa høje Tid, skal det naa frem til Jul

16. Mandag. I Dag bagte jeg Specier og Pebernødder, gravede ogsaa lidt Have, den bliver vi nok ikke færdig med inden Jul og gjorde rent i den øverste Stue

17. Tirsdag. I Dag kogte jeg Klejner, og det gik over al forventning. Jeg beg. at skrive Julebreve. I Aften snakkede jeg med H. og Annie, nu var de bange for, at Jesper skulle faa Mæslinger, for Naboens har og dem var han sammen med i sidste Uge. Det vil nok snart vise sig, det var kedeligt, hvis han fik det saa lille og saa nu lige til Jul. Vi maa haabe det bedste

18. Onsdag. Jeg kogte Klejner og det gik godt denne Gang

19. Torsdag. Det var meget fint Vejr til Begravelsen, som foregik Kl. 12½ fra Roskilde, hvor Pedersen holdt en lille Andagt. Der var saa mange Blomster ved Kirken, saa jeg har aldrig set Mage. Hartling, Baunsgd. Karl Skytte, Tove Nielsen, Arnfred og mange andre Honoratiores var til Stede.
Bagefter Kaffe paa Efterskolen, hvor mange havde Ordet

20. Fredag. Frk Pedersen kom om Formd. - Karen og Kaj til Kaffe og R. Poulsens til Aften. Anker hentede Juletræet

21. Lørdag. Anker til Julemøde med Pensionisterne, jeg havde ikke Tid. Carlo kom

22. Søndag. Jeg kogte Rødkaal. Om Eftm. en lille Tur paa Linalyst og nede og se Jørgens Grav. Carlo tog ind om Aftenen

23. Mandag. Jeg lavede Juledekorationer, foruden meget andet. Fik Jespers lille Trøje færdig. Gæsterne pyntede Juletræet et meget kønt Træ som sædvanlig.
Ellen ringede og ønskede glædelig Jul og takkede for Pengene

24. Tirsdag. Carlo kom til Frokost. Henn. og A. og Jesper i lille Nissedragt kom til Kaffe, men de skulle jo videre til Kimmerslev. Hans kom til Kaffetid. Vi var 9 her Juleaften og her var Masser af Gaver, vi dansede om Juletræet og havde det meget hyggeligt

25. Onsdag. Jeg havde naturligvis travlt med at lave til til den store Frokost, saa ingen af os naaede i Kirke. Henad Aften kørte en Bil ind i Gaarden og ud steg Elise, Jakob, Susanne og hendes Ven. Det var paa et heldigt tidspunkt, de kom, for vi skulle ingen Middag have, kun The og Snitter.
De var her heller ikke saa længe, men det var morsomt at hilse paa dem igen - og heldigt, at Hans var hjemme. Fru Olsen kom.

26. Torsdag. Hans tog ind efter Middag, han skal jo køre Taxa og bagefter til Jylland nogle Dage.
Carlo rejste om Aftenen

27. Fredag. Elsa ringede og vi snakkede nok ½ Time. Vi var hos Jette og Karl til Aften, det var hyggeligt som sædvanligt. Ester Jørg. var syg og var der ikke, heller ikke Inga, som er paa Fyn, eller Asta og Littrup, men vi var jo nok 50 alligevel. Leif viste Lysbilleder fra Afrika

28. Lørdag. Carlo kom til Frokost. Henn. Annie og lille Jesper kom til Kaffe. Jesper var som sædvanlig meget sød. De blev her og spiste Irsk Stuvning og kørte først efter Aftenkaffen. De sagde, de havde været borte hver Aften, saa det gaar jo godt

29. Søndag. Jeg snakkede længe med Inger i Tlf. Carlo rejste efter Kaffen

30. Mandag.

31. Tirsdag. Carlo kom til Kaffen. Vi havde en meget rolig Nytaarsaften, der var desværre ikke noget særlig godt i T.V.
Hans ringede fra Jylland Kl. 12